Mejeri klar til kvoteophør: Overvejer ekstra produktionsdøgn

Hos Them Andelsmejeri frygter man ikke at blive overskyllet med mælk, når mælkekvoterne forsvinder 1. april.

De forventer en stigning på omkring to pct. mere mælk, men den stigning skyldes en generel stigning fra år til år, fortæller produktionschef Morten Christiansen til Midtjyllands Avis. 

Mejeriet tager det roligt, og det skylds tildels, at der er færre leverandører i dag, fordi Them Andelsmejeri har haft nogle mindre leverandører, der er stoppet. 

Derudover har mejeriet sit eget interne kvotesystem med A og B kvoter, der betyder, at mælken afregnes forskelligt:

"Det er for at sikre os, at der er ro på stigningerne. At de kommer kontrolleret og ikke i nogle gevaldige skvulp, så vi kan følge med rent produktionsmæssigt og salgsmæssigt og investere efter dem," siger Morten Christiansen.

Forventet udvidelse af produktionsdøgn

Andelsmejeriet forventer at udvide med et sjette produktionsdøgn. Det sker som følge af en produktionsstigning de senere år.

Mejereriet trækker den så længe som muligt, for et ekstra produktionsdøgn betyder 20 pct. ekstra i omkostninger.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.