Der findes vel næppe værre billeder end af vildt, der er kommet til skade i høstmaskiner. De er skidt for landbrugets renomme, men det er selvfølgelig allermest skidt for vildtet, og jeg tror ikke at nogen landmænd er upåvirkede af at høste et rålam eller lignende. Man kan vel ligefrem kalde det en psykisk belastning.
Det kan i øvrigt også ødelægge god ensilage, hvis der ender med at være blandet råddent kød i. Det kan faktisk blive giftigt og forårsage botulisme.
Det kan ulykkeligvis ske, at man rammer vildt, selv om man er påpasselig, men man kan gøre en del for at forebygge det.
Fra maj til sidst i juli er der rålam, harekillinger og jordrugende fugle er på markerne, og de er ikke ret mobile i denne periode. Det er lige, mens man tager græsslæt, og de kan gemme sig godt i det høje græs. Også harer og fasaner ender i maskinerne, fordi de prøver at gemme sig for maskinerne i græsset.
Heldigvis findes der i dag en række metoder til vildtvenlig høst. Dels gennem forebyggelse så der ikke er dyr i marken, når man kører, dels ved at give dyr mulighed for at flygte, mens man kører. Endelig er der teknologier til at opdage dyrene, man kan tage i brug.
Landbrugsstyrelsen har lavet en folder, hvor man kan læse meget mere om de enkelte metoder.
Nogle af metoderne er enkle. Man skal for eksempel undlade at køre et par omgange rundt om det areal, der skal høstes, for så vil vildt flygte længere og længere ind i marken i stedet for væk. De bryder sig nemlig ikke om at krydse et nyhøstet areal.
Til den mere højteknologiske side er varmefølsomme kameraer fx på skårlægger eller evt. på droner.
Har man ikke droner eller pungen fuld af penge, kan man jage rådyr væk med støj fra papirsposer eller lignende monteret på pilestiklinger med 50 meters afstand.
Skulle uheldet være ude alligevel må man, hvis man har jagttegn selv aflive et alvorligt skadet dyr – alternativt kan man ringe efter en jæger. Er dyret skadet, men løbet væk, må man ringe efter en schweisshund.
Så på med pilen – skal opfordringen lyde herfra. Det gælder dyrevelfærd, dit psykiske velvære, foderkvalitet og landbrugets image, så det er nok værd at gøre lidt for det.
Læs mere her og få meget mere detaljeret viden
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer