Pas på leverikter i ensilagen

Korrekt gæring af ensilagen er altid vigtigt, også for at fjerne leverikter.

Nye britisk forsøg viser, at leverikter kan overleve i ensilagen, hvis ikke gæringen er god nok. Det skriver  Farmers Weekly.

Leverikter er en parasit, som kan påvirke både får og kvæg. Leverikten danner æg, som kommer ud med koens gødning på græsmarker.

Her bliver æggene til larver, som udvikler sig inden i pytsneglen. Fra pytsneglen bliver larven moden, og lægger sig i en kapsel i græsset, hvor koen så kan spise larven sammen med græsset.

Når larven ligger inde i sin kapsel, kan den overleve i mange måneder, både på græsmarken og i ensilagen.

undgå luft til ensilagestakken 

I det britiske forsøg blev der lavet forskellige ensilagestakke med græs, som havde forskellige tørstofindhold og forskellig adgang til luft. Alt ensilagen blev lavet uden tilsætningsstoffer, så der kun sker en naturlig forgæring.

Forsøget viste, at hvis ensilagen var gæret korrekt, helt uden ilt/luft (strikt anaerob), var alle leverikterne døde i løbet af to uger, uanset tørstofindholdet.

Hvis ensilagestakken derimod fik luft og havde et lavt tørstofindhold på 20 procent, var 30 procent af leverikterne stadig i live efter 10 uger. pH i disse stakke var også over ni.

Derfor er det altså vigtigt, at ensilagen bliver lavet korrekt, så den får et lavt pH og ikke får ilt.

Tre gode råd mod leverikter

  • Undgå at høste græs fra våde, sumpede marker – her lever pytsneglene i bedste velgående.
  • Øg tørstofsindholdet til 28-30 procent. Så opnår du den bedste gæring.
  • Ensilagen skal være tilstrækkeligt sammenpresset og afdækket, så der ikke kommer ilt til stakken.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.