Mælkeproducent: Småkalvene ramt af virus - og jeg gør klar til cirkus efterafgrøder

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Stig Bundgaard 

I stalden kører det fint, og ydelsen er normal nu, efter vi er gået over til vinterfodring med majs af god kvalitet fra oktober-høsten.

Jeg synes generelt, vi har en god kvalitet i majs, fordi vi satser på tidlige sorter og stor stubhøjde. I år er tørstofprocenten 33. Det er ok i betragtning af, at vi efterlader de nederste 40 cm af planterne i marken.

Vi har skiftet palmefedt ud med rapsfrø som fedtkilde, og er nu oppe på at give 450 gram rapsfrø pr. ko pr dag. Det er tilsyneladende et ok niveau for fedt, når jeg kigger på vores endagsfoderkontrol. 

Alt kører nu rutinemæssigt med rapsfrøene, og de er afgjort kommet for at blive. Hvis rapsen ellers overlever efterårets oversvømmelser, har vi egen forsyning fra næste sommer.

Kalvene udsatte for øget smittepres

Hos kalvene har vi for tiden udfordringer med diarré.

Vi har i mange år vaccineret goldkøer, og også kælvekvier et par måneder før kælvning, mod rota-corona virus for at undgå diarré hos småkalvene.

Det har vi haft god succes med gennem en årrække, men nu ser det ud til, at vi den seneste måned har haft et så massivt smittepres, at vi har har fået en del problemer med rota-virus. Kalvene får konsekvent diarre, når de er et par uger gamle.

Det øgede smittepres skyldes blandt andet, at vi har haft enormt mange kælvninger her i november, og derfor er vi klemt på plads til kalvene. Vi har også dagligt flere kælvninger i kælvningsbokse, og det hele bliver jo ikke bedre af, at vi på grund af vejret har høj luftfugtighed. 

Kalvene går i hytter, men kan snakke sammen to og to, og det spreder også smitten, for jeg kan se at de bliver syge parvis.

Vi har nogenlunde styr på diarréen, men det giver ekstraarbejde, fordi kalvene skal have masser af elektrolytter og væske. De får også frakker på.

Ophobning af kælvninger

De mange kælvninger skyldes en ophobning, som ligger flere år tilbage, da vi havde for mange kvier der kælvede i efteråret.  Det giver sig nu udslag i, at vi har mange første- og andenkalvskøer, der kælver i november.

Jeg prøver nu at rykke insimeneringerne en måned, så vi forlænger kælvningsintervallet, og dermed får rykket nogle af kælvningerne.

Dertil kommer, at nogle af de køer, der har kælvet i november, har fået deres sidste kalv. En del af køerne er oppe på at have fået 6-8 kalve, gennemsnittet er fem her på bedriften, og nogle af dem har yvere, der ikke er nemme at malke i robot. Dem siger vi farvel til på et tidspunkt. De kan dog godt malke ca. halvandet til to år efter sidste kælvning, og det får de så lov til.

Vi har en udskiftning på ca. 20 procent af køerne, hvilket er lavt. Det praktiserer jeg af flere grunde.

Dels har vi ikke for god plads til et stort opdræt. Dels er det et irritationsmoment, at det, hver gang vi skal have en ny kvie ind, kræver tilvænning med robotten, hvilket koster ydelse for en førstekalvsko. 

Det er også godt for bedriftens klimaregnskab, at køerne bliver gamle og kvierne er unge, når de starter med at få kalv, så vi ikke opdrætter flere dyr end højst nødvendigt. Set med klimabriller gælder det jo om at få det forbrugte foder fordelt på så få mange liter mælk som muligt. 

Jeg har set engelske beregninger, der viser, at med gamle førstekalvskvier og høj udskiftningeprocent er klimaaftrykket 50 procent højere end ved unge førstekalvskælvere og lav udskiftning. Det er altså virkelig noget, der rykker. 

Cirkus efterafgrøder

Det store cirkus omkring efterafgrøder har jeg brugt noget tid på at overveje, hvordan vi håndterer. Det er blevet utroligt kompliceret, og det er helt udelukket, at jeg selv kan regne ud, hvordan man imødekommer alle de krav.

Jeg tror, at hvis Mogens Jensen fik lov at sidde bag en planteavlskonsulent på en arbejdsdag, ville han være klar til at blive båret væk.

Hvorfor kan man ikke bare lave en regel om, at i oktober måned skal alle marker være grønne?

Jeg synes, hele situationen omkring efterafgrøder minder om landbruget i Østtyskland i 1980´erne. Jeg var dengang dernede på studietur, og så hvordan man høstede på en forudbestemt dato 1. august. Mejetærskerne blev så kørt hjem i laden før parolen kl. 15:30, netop når kornet var ved at blive tørt på marken. Og så kunne de ellers et år senere køre kornet ud fra betonhallen i blokke, for det var jo helt muggent.

MFO-kravet bliver opfyldt med brak

Mine overvejelser om efterafgrøder munder ud i, at jeg vælger at opfylde MFO-kravet på fem procent ved at braklægge jord. Her i området tror jeg, det bliver en almindelig løsning. 

Alternativet er at opfylde kravet fx ved hjælp af 16 procent efterafgrøder. Det er jeg ikke interesseret i oven i de 30 procent målrettede efterafgrøder, vi får hældt ned over hovedet, når vi i forvejen har krav om ca. 16 procent pligtige efterafgrøder.

Jeg braklægger nogle hjørner og skrænter, som ikke er så rentable og nemme at dyrke, og her sår vi græs eller en blomsterblanding. Det vil reducere bedriftens omsætning lidt, men så meget afkast giver de arealer altså heller ikke.

De ekstra 30 procent efterafgrøder, vi skal have allerede fra næste år, ville være kommet alligevel i 2021, men jeg undrer mig over at der ikke er nogen der har råbt højere om det.

Vintersædsareal bliver halveret

Principielt er alle mine marker altid efterårsgrønne.

Men de ekstra efterafgrøder bliver vanvittigt for os på lerjord. Vi kommer til at dyrke en større andel vårafgrøder, oven i dem vi allerede har i form af majs, vårbyg og bønner. 

Jeg forventer, at bedriftens andel med vintersæd, som typisk har været 30 procent, bliver halveret til dyrkning af førsteårshvede plus vinterbyg til fremavl efter bønner.

Tidlig såning af vintersæd kommer til at tælle for efterafgrøder, men det må jeg se bort fra. Vi kan ikke overkomme mere arbejde i den travle periode fra slut juli til midt september, hvor vi har høst, halmkørsel, og såning af raps og efterafgrøder, og formentlig vil vi heller ikke være færdige med høsten før slut august. Tidlig såning ville også bare føre til et øget forbrug af ukrudtsmidler, som jeg ikke ønsker.

Jeg synes, man opbygger et system baseret på, at normen er undtagelser.

Skjult nedsættelse af N-normen

Når vi skal så vårbyg på lerjord er det rigtig smart, at få det vinterpløjet. Det betyder, at vi på de arealer ikke kommer til at have en grøn vintersædsmark liggende hen over vinteren, men en bar pløjemark. Alt andet lige ville vintersæd være bedst for N-regnskabet, skulle jeg mene. Den slags kan jeg undre mig over. 

Udover flere vårafgrøder skal vi fortsat have efterafgrøder forud for majs og bønner. Her skal man huske, at etablering af efterafgrøder i majs kan være kritisk, fx i 2019 gik alle efterafgrøder udlagt i majs ud i juli på grund af tørke. Heldigvis havde vi dog sidste år her på bedriften en større andel efterafgrøder end krævet.

Og når en efterafgrøde ikke bliver godkendt, får man et voldsomt træk i N-kvoten samtidig med at efterafgrøderne jo tæller for en N-eftervirkning. Det er klart, at det her er en skjult nedsættelse af N-normerne.