Rådgiver: Tag medarbejderne med på omkostningsjagt

Af kvægkonsulent Peter K. Møller, Velas

Vintergækker og erantis kigger frem i det lune hjørne af haven og vi venter på forår. Prisudvikling i 2022 på mælk og foder gik hurtigt og nåede højder, som vi ikke har set i lang tid. Heldigvis var forholdet mellem mælk og foder gunstigt, så der blev lavet rigtig gode resultater. Flere rundede over 30.000 kr. i dækningsbidrag per årsko og selv om energi, vedligehold og renter også steg blev det til flotte resultater på bundlinjen. Medens vi venter, er der god tid til at studere resultaterne fra 2022 og gøre sig tanker om hvad du kan gøre for at komme i mål med 2023.

Fremstillingsprisen på mælk er steget     

De første regnskaber viser, at fremstillingsprisen på mælk er steget væsentligt i 2022 og med stigende rente og fortsat høje foder og energipriser må det forventes, at fremstillingsprisen vil stige yderligere i 2023. Det udfordrer resultatet på bundlinjen og bliver yderligere udfordret af en tendens til fald i afregningsprisen på mælk. 

Regnskabet er færdigt og ligger på skrivebordet og fortjener at blive brugt til at finde de indsatsområder, du kan gøre noget ved.

Hvordan ser dine tal ud og hvor giver det mening at sætte ind på din bedrift?

Grundlæggende er der to steder at gå på jagt. Det første er udbytte i form af mere mælk og højere tilvækstværdi samt højere udbytter i marken. Omkostningerne er det andet, hvor det er forbrug og prisen, der skal i fokus.   

Hvorfor er køerne kun steget med 25 kilo EKM?

På et kvægmøde afholdt i januar stillede direktør Niels Henning Nielsen fra RYK spørgsmålet til de deltagende mælkeproducenter:

Hvorfor er jeres køer ikke steget med mere end 25 kilo EKM i gennemsnit per år de sidste tre år?

Det gav ro i salen og så blev der snakket om ædepladser til nykælvere, aflastningshold, håndtering af goldkøer, kvalitet på grovfoder, kvalitet af malkearbejdet, rapskager/sojaskrå og proteinniveau og meget mere. Det var en god snak, og det vil give god mening og værdi at tage diskussionen hjemme på bedriften og finde de tiltag, der har sat grænsen for udvikling i jeres mælkeproduktion.

Tilvækstværdi med store variationer

Tilvækstværdien er ofte overset på mælkeproduktionsejendommen på trods af, at den svarer til cirka 30-40 øre per kilo EKM. Variationen er endnu større og skyldes grundlæggende effektiviteten i reproduktionsarbejdet og dødeligheden hos køer og kalve. Det er begge områder, der kræver godt håndværk og daglig indsats, men også områder med mange gode hjælpeværktøjer i form af aktivitetsmålere og mange forskellige styringslister. 

Udfordringen er, at effekten af tiltag først kommer på lidt længere sigt, og det kan være svært at holde fokus på indsatsen over lang tid. Det kan derfor være en god ide at nedbryde målsætningen til delmål, der kan følges op på med kortere tidsintervaller eksempelvis maksimalt fem procent døde kalve 1-60 dage => maksimalt én død kalv per måned.

Jagten på omkostninger og spild

Omkostningerne til foder er lagt den største enkeltomkostning og derfor det oplagte fokusområde. Udviklingen i restbeløbet per kilo EKM (Mælkeindtægt- Foderudgift) giver en god indikation om ændringer flytter økonomien i den rigtige retning. Det kræver dog, at der laves hyppige og omhyggelige opfølgninger, så det ikke er tilfældige stikprøver hvert halve år, der bliver grundlag for ændringer, men i stedet for udvikling uge for uge, der giver et grundlag for at foretage justeringer og vurdere effekten.

De øvrige omkostninger dækker over forbrug af en lang række af forskellige hjælpestoffer eksempelvis sodabehandling af korn, natriumbikarbonat, syre til dæmpning af varmedannelse i foder, strøelse i sengebåse og rengøringsmidler. Mange af dem kan findes i regnskabet under diverse omkostninger husdyr og et udtræk af revisionslisten med alle enkelt posteringer er et godt værktøj til at stille skarp på både forbrug og prisen.

Flere øjne og gode ideer     

Involvering af dine medarbejdere og rådgivere giver flere øjne på opgaven og åbner op for mange flere ideer til at løse de udfordringer, der måtte være. Samtidig giver involvering et større ejerskab til at udføre de løsninger og handlinger, der skal til for at nå i mål.

Det er fristende at sætte gang i alle de indsatsområder I finder, men pas på med ikke at sætte gang i for mange tiltag på en gang.

Det er svært at lave forandringer, fordi det kræver ændringer i adfærd og rutiner

Det er bedre at sætte gang i få tiltag og lave en tæt opfølgning på resultater og evt. lave mindre justeringer i løsninger/handlinger. Husk at fejre jeres succes, når I kommer i mål. Det giver god energi til at tage fat på næste tiltag. God jagt på lavere fremstillingspris mens vi venter på forår.