Efter en stigning på 4 pct. sidste år forventes EU's mælkeleverancer at vokse med 1,4 pct. i 2018, faldende til plus 0,5 pct. i 2019, ifølge Kommissionens seneste rapport.
Det skriver Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F med Dairy Industry Newsletter som kilde.
Smørproduktionen ventes at stige med 5 pct., hvilket vil lette noget af presset på smørmarkederne, og osteproduktionen stiger med 2 pct.
Produktionen af skummetmælkspulver (SMP) forventes at stige med tæt på 3 pct. til 1,56 mio. ton på grund af høje mælkeforsyninger.
Eksporten af smør, der faldt 20 pct. sidste år, kan stige med 4 pct. i år, mens osteeksporten forventes at vokse med 4 pct. og konsumprodukter (mælk/fløde/yoghurt) med 5 pct. efter et fald på 3 pct. sidste år.
Relaterede artikler
Kommentarer