Se billederne: Bakterier får det svært i ny kalvestald

Landmand har bygget ny starterstald til sine slagtekalve med smittebeskyttelse og sygdomsbekæmpelse som nøgleord.

Tilvæksten skal stige fra et allerede højt niveau, og dødeligheden skal holdes et godt stykke under landsgennemsnittet. Og så skal den årlige produktion forøges fra 3.000 til 3.500 kalve.

Sådan lyder målsætningerne for starterstalden med 400 pladser, som Rasmus Alstrup har bygget på bedriften Bangsbo Slagtekalve ved Videbæk.

I projekteringen af byggeriet har den unge kalveproducent især lagt vægt på, at kalvene skal kunne holdes i de samme hold i de første 18 uger efter indsættelsen. Herved eksponeres kalvene for langt færre sygdomme og bakterier, fordi de ikke mødes med nye kalve hele tiden.

Stalden er inddelt i sektioner, så det er muligt at vaske forskellige afsnit uden at sprede bakterier. De 420 stipladser har hver især kostet 8.000 kr. Byggeriet er udført af Kjargaard Byg og omfatter også et kalvekøkken, staldkontor, udenomsarealer og en gylletank.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.