Sektordirektør: Det er metan, der er et klimaproblem, ikke køer

Køers metanudskillelse kan man gøre noget ved, så man skal ikke klandre koen for at være et klimaproblem, understreger Ida Storm.

Mange kvægbrugere føler at koen er blevet udråbt til én stor klimasynder. Det er dog stærkt uretfærdigt, pointerede Ida Storm, sektordirektør for kvæg på årsmødet i Landbrug & Fødevarer Kvæg, mandag formiddag. 

"Det er metan – ikke koen – der er problemet. Og det er rigtig vigtigt, for koens udskillelse af metan kan vi faktisk gøre noget ved samtidig med at vi kan beholde de mange positive egenskaber, som koen har",  sagde Ida Storm.

Forskere og virksomheder over hele verden arbejder på løsninger, der kan mindske metanudledning fra køer. Dels teknologisk, hvor man fanger metan, eller en biologisk, hvor man forhindrer at metanen bliver dannet i koen.

"Teknologisk er vi bl.a. med i udvikling og test af biofiltre, der nedbryder metan på meget omkostningseffektiv vis. Potentialet er en reduktion af den samlede udledning fra malkekøernes stalde og gyllebeholdere på 20 procent", argumenterede Ida Storm.

På den biologiske side arbejder man med tilsætningsstoffer til foderet, der mindsker metandannelse i koen. Aarhus Universitet tester både produktet X og en hel masse nordisk og europæisk dyrkede tang-arter for at finde dem, der er bedst egnede til fodertilsætning.Og så er der produktet Bovaer, også kendt som 3NOP som muligvis bliver godkendt i 2021 af EU. 

"Seges tester Bovaer i en besætning for at bliver klogere på, hvordan de små mængder skal tildeles i praksis", forklarede hun.

Endelig tester Seges i ti besætninger, hvordan mere fedt i foderrationen i form af rapsfrø, kan mindske metanudledningen. Det vurderes, at metanudledningen fra køerne kan reduceres med 6-8 procent ved at øge fedtandelen i foderrationen.

 

Se denne video om køer og metan på LandbrugsInfo

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.