Raps vinder frem i foderplanen
Hvad enten det hele rapsfrø knuses og tilsættes fuldfoderet, eller rapsolien indgår i nye fodermidler, er formålet at lave et mere klimavenligt foder, som samtidig tilgodeser højtydende køers behov.

I takt med at andre sorter end de såkaldt dobbeltlave med meget lavt indhold af fedtsyren erucasyre og glucosinolater nu er fortrængt fra markplanen og dermed foderplanen, er raps blevet en stabilt god og relativt ensartet proteinkilde.

Rapsskrå og rapskage indgår allerede i så godt som alle kvægrationer, og nu retter opmærksomheden sig mod det hele frø.

Rapsfrøet indeholder ca. 44 procent olie. Olien har et højt jodtal, hvilket gør, at køer fodret med stor andel rapsfrø (eller rapskage) producerer mælkefedt med et ret højt indhold af umættede fedtsyrer, som anses for at være sundere end mættede fedtsyrer. Desuden gør det smørret blødere.

Dyrk selv dit fed

Den hidtidige forskning viser, at lakterende køer kan tildeles op til 1,5 kg knuste rapsfrø pr. dag, hvis resten af rationen er fedtfattig. Ved højere mængder vil rapsens olie kunne have negativ effekt på vomomsætningen.

En anden fordel ved raps er, at man selv kan dyrke dem. Holger Hedelund Poulsen har 14 hektar vinterraps til høst i år, og det dækker rigeligt hans behov til 190 jerseykøer.

På klimasiden ventes ifølge Seges, at øget brug af rapsfrø kan reducere metanudskillelsen fra lakterende køer med op til 10 procent.

Sølv til rapsfoder

Raps er næststørste proteinkilde blandt handelsfoder på verdensplan, og andelen er voksende.

Flere store europæiske foderproducenter har kig på rapsens potentiale. Det sås bl.a. på EuroTier i 2018, hvor den kroatiske foderproducent Fanon i samarbejde med den tyske mineral- og tilskudsfoderproducent Gelamin fik en sølvmedalje for rapsproduktet Rupiol Sunline.

Produktet er udviklet til højtydende malkekøer med særligt fokus på høj energitildeling i første tredjedel af laktationen og består af skånsomt behandlet rapskage, som tilsættes koldpresset rapsolie, og derefter coates foderpartiklerne med solsikkeolie for at opnå bypass-effekten. I det færdige produkt er fedtindholdet 35 procent.

En del af selve fremstillingsprocessen er ikke offentligt i detaljer, da det betragtes som en forretningshemmelighed.

Konkurrencedygtig pris

Både rapsen og solsikkerne, som bruges til Rupiol Sunline, er dyrket som non-GM i Centraleuropa, og Rupiol Sunline sigter direkte mod at fortrænge oversøisk produceret palmefedt i foderrationen samt sikre stabile og bæredygtige leverancer af fedt og protein til europæiske mælkeproducenter til konkurrencedygtige priser.

Producenterne Fanos og Gelamin understreger, at der med Rupiol Sunline kan opnås pæne klimagevinster og høj forsyningssikkerhed uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med højtydende køers behov for lettilgængelig fedt og protein i især de første tre måneder af laktationen.

Der er dog på nuværende tidspunkt ikke fremlagt deciderede fodringsforsøg med det nye produkt.

Faktaboks

Seges: Det skal undersøges med rapsfrø:

  • Der er nogle teknologiske udfordringer med at få selve frøet knust, idet det er lille og hårdt.
  • Desuden er holdbarheden af knust rapsfrø begrænset.
  • Endelig er der usikkerhed om, hvor meget rapsfrø det er optimalt at fodre med.
  • Rapsprojektet løber over to år og sker i samarbejde med virksomhederne Skiold, Moderne Kornbehandling, Vestjyllands Andel og Arla.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.