Sektordirektør: Hele klyngen tjener penge, når landmanden samler data

Ikke færre end 16 gange i løbet af beretningen blev ordet data fremhævet. Data er nemlig nøglen til fremgang, kunne man forstå, da formand Lund og direktør Storm aflagde beretning på årsmødet i Landbrug & Fødevarer Kvæg mandag. 

Når danske mælkeproducenter registrerer ydelse, kælvningsforløb, klovsundhed, yverbetændelser og så videre er det en meget vigtig del af det fælles avlsarbejde med kvæg. 

Det nordiske avlsindeks, NTM, baserer sig nemlig på vægtning af de egenskaber, som skaber værdi for kvægbrugerne ude på bedrifterne, understregede sektordirektør for Kvæg, Ida M.L.D. Storm. Og dataregistrering bliver man aldrig færdig med, hvis man vil have fremgang løbende. 

- Det kræver gode data, hvis vi skal blive ved med at få den samme årlige avlsfremgang i NTM, som vi har haft de seneste mange år, sagde hun med eftertryk og som en stærk opfordring til alle kvægbrugere.

Udvikling

Avlsarbejdet er et samarbejde, som kræver mange parter: Kvægbrugerne, avlsforeningerne, genetikfirmaer og avlsrådgivere, der hjælper med at vælge det rigtige genetiske materiale sammen med landmændene, når de skaber den næste generation af malkekøer, krydsningstyre og -kvier til kødproduktion.

- På den måde skaber vi sammen den løbende udvikling i avlsarbejdet, der – år for år – giver mere værdi for jer og forbedrer sundhed, fodereffektivitet og klimapåvirkning, sagde hun.

I og med, at mange danske kvægbrugere bidrager og benytter systemet, så er der avlsværdivurderinger og stambog på langt de fleste køer i Danmark. Det er en af grundene til at en dansk kvie kan sælges til en rigtig god pris til andre lande.

Også i kalve- og oksekødsproduktionen sker der en rivende udvikling i avlsarbejdet. Der er kæmpe værdi i at vælge de rigtige tyre-fædre til de kalve, som skal blive til godt danske kalve- og oksekød.

- Jeg vil derfor stærkt opfordre til, at man bakker op om vores fælles system, ved at sørge for at få lavet avlsværdivurderinger på ens dyr, hvis der er anvendt udenlandsk genetik, sagde hun og lød som om, at hun ikke følte sig overbevist om, at det altid er tilfældet.

Salmonellakort

Ida M.L.D. Storm pegede også på, at data kan bruges til at skabe overblik, så man kan se tingene med andre øjne.

I sidste uge lancerede Seges eksempelvis i DMS et nyt Salmonella dublin-kort. På det kan man se alle besætninger ramt af salmonella (niveau-2- besætninger).

Man kan også finde sin egen bedrift og se naboerne inden for 10 kilometer og om de har salmonella. Jo tættere salmonella er på ens egen bedrift, des større er risikoen for at smitte. 

Læs mere om salmonellakort her