Svensk forsøg: Ko og kalv samvær koster 10 kg mælkeydelse
Et svensk forsøg afprøver, om ko og kalv samværet kan opretholdes i et setup med malkerobotter. De første resultater er positive.

Kan man opretholde et samvær mellem ko og kalv, når koen ud over at være mor også skal være produktiv malkeko?

Ja, lyder den første forsigtige konklusion fra forskerne på det svenske landbrugsuniversitet SLU.

I et tre år langt projekt giver de en række forsøgskøer mulighed for at være sammen med deres kalv i de første fire måneder af laktationen. Køerne malkes i malkerobotter, og den malkemetode kan forenes med øget ko og kalv samvær, lyder det foreløbig fra SLU.

Op til 16 liter

Kalvene i forsøgsholdet har fri adgang til mors mælk i de første otte leveuger. I sagens natur er det svært at overvåge, hvor meget mælk kalvene tager, men forskerne har vurderet, at kalvene indtager op til 16 liter mælk om dagen, når de er otte uger gamle. Kalvene kvitterer i gennemsnit med en daglig tilvækst på 1,3 kg pr. kalv.

Kalvene i kontrolholdet får til sammenligning seks liter mælk om dagen.

Efter ottende uge påbegyndes en gradvis afvænning af kalven, så ko og kalv kun har samvær halvdelen af døgnet. De kan dog stadig se og røre hinanden i de resterende 12 timer.

Med kalvenes frie indtag af mælk følger naturligt en lavere mælkeydelse, og her estimerer forskerne indtil videre, at ydelsen i de første fire laktationsmåneder er nedsat med 10 liter pr. ko pr. dag.

Selv om kalvene vokser bedre og potentielt set vil give mere mælk og have en bedre sundhed som malkekøer, vil øget ko og kalv samvær kræve en merbetaling for mælken, mener SLU. Ellers kan det økonomisk set ikke hænge sammen.

Forskerne ser et potentiale i, at mindre bedrifter med en eller to malkerobotter kan få en merpris for mælken ved at sælge den direkte til forbrugerne eller til restauranter og caféer.

Overkommelig investering

Forskerne har opstillet to forsøgsdesign, hvor forsøgsdyrene går henholdsvis ude og inde. Og selv om der er investeret i flere låger og læskure til udendørsgruppen, er investeringen overkommelig, mener forskerne. Alt i alt er der investeret svarende til ca. 42.000 kr. i inventar osv. til 12 køer plus kalve.

Forsøget afsluttes, når de første kviekalve har gennemført deres første laktation.

Faktaboks

Fælles - og hver for sig

  • På SLU har man lavet to forsøgsdesign, så halvdelen af forsøgsdyrene går ude og den anden halvdel inde. Fælles for begge design er, at kalvene går i en fællesboks, som køerne kan gå ind i og ud af igen. Kalvene kan ikke gå ud af fællesboksen.
  • Køerne skal ud af fællesarealet for at få adgang til fuldfoder, at blive malket eller kløet på en kobørste.
  • Ko og kalv går sammen i enkelt kælvningsboks i de første tre-fire dage, før de flyttes ud i fællesholdene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.