Ung landmand skaber eget snack-mærke

Irsk kødkvægsproducent står bag Rucksnacks, som er tørrede oksekødsstykker.

Glem alt om popsmarte proteinbarer!

En rigtige mande-snack indeholder oksekød og kun oksekød, og sådan en snack er udviklet af den irske landmand Colm Connolly, som står bag brandet Rucksnacks.

Colm Connollys snacks består af tørret, irsk oksekød fra kødkvæg krydret med sort og hvid peber, løgpulver og hvidløgspulver. Beef jerky er populært i USA, men har også fundet vej til Europa de seneste år. For hvert 100 gram færdigt produkt er der tørret 240 gram oksekød.

Udviklingen af de særprægede snacks skete efter en backpackertur, som Connolly foretog i 2014/2015. Da han vendte tilage til Irland, så han en mulighed i at skabe en helse-snack uden tilsætningsstoffer, som samtidig er fri for gluten og mejeriprodukter.

Colm Connolly fremhæver desuden, at en pakke med 100 gram okse-snacks kun indeholder 89 kalorier, og at kødet stammer fra kødkvæg, som kun har spist græs, hvorfor kødet har et lavere indhold af fedt men samtidig flere vitaminer og omega-3-fedtsyrer.

Den 29-årige irske landmand, som netop har overtaget forældrenes kødkvægsbedrift, håber på med tiden at kunne afsætte al kød fra bedriften via Rucksnacks.

Er du blevet sulten kan du læse mere om produktet på rucksnacks.com eller måske tørre dit eget oksekød til snacks.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.