Video: Embryonarbejde giver adgang til de dygtiges top-10

Ny kødkvægrådgiver er lært op i avlsarbejde af sin far og gennem udlandsophold, hvor han har arbejdet med kødkvæg. Simon og Axel Johansen køber embryoner i udlandet, og Simon er den nye kødkvægskribent fra Velas i Magasinet Kødkvæg.

Embryoner speeder avlen op for den lille avler, fordi man speeder avlen op for de bedste køer.
Sådan lyder det kort og klart fra Simon og Axel Johansen, der driver en avlsbesætning med
Angus og Hereford i Bredsten.

Gennem et langt liv har Axel, der er tømrer, arbejdet med kvægavl i fritiden og han har
også gjort det til sønnen Simons passion, og han er da også på jagt efter en passende ejendom, så han hen ad vejen kan overtage hele besætningen, som han allerede ejer en del af i dag

Interessen for kødkvæget opstod i ungdommen, hvor han passede en Herefordbesætning ejet af en fabrikant. Han fik med tiden også ansvar for at sælge avlsdyrene i udlandet.

- Jeg tjente 2.000 kroner om måneden og kunne se, at fabrikantens kunder betalte 50.000 kroner for de rigtige kvier. Det var helt vildt mange penge, siger han. 

Det gav proportionelt ingen mening, I stedet kastede han sig, da han etablerede sig som tømrer på en mindre ejendom ved Bredsten, over at arbejde med embryoner – befrugtede æg - som han købte og fortsat køber på den anden side af Atlanten. 

- Når man køber embryoner, speeder man processen op, og samtidig køber man sig ind i de dygtige avleres top-10 supplerer Simon Johansen, og fortsætter. 

- I Danmark er der kun få, der har så mange dyr, at de kan lave seriøst avlsarbejde og udvikle og forbedre genpuljen uden at arbejde med embryoner. 

Ekstensiv produktion

Det smarte er, at man køber embryonerne fra de gode dyr og sætter dem op i en rugemor, og man kan købe nogle af de bedste dyr til formålet. 

Deres mål er at avle de mest driftsøkonomiske dyr. Det vil sige dyr, der er selvkørende og kun kræver få mandetimer.

- Hvis kødkvæg skal være en produktionsgren, er der ingen vej uden om en ekstensiv driftsform, og så skal dyrene passe til det miljø, de skal gå i, forklarer de.

Når dyrene går ude året rundt, skal de under danske forhold have et isolerende hårlag, så de kan holde varmen om vinteren. De går også efter køer, der ikke har for store patter.

- Kalven har én chance eller måske to for at få ­digningen hos moderen til at fungere, og er patterne for store, går det nemmere galt, forklarer Axel Johansen. 

- Det er også vigtigt, at de slider klovene naturligt, så de ikke skal beskæres, for det er ikke ret nemt, hvis man skal fange dem, når de går på naturpleje, siger Simon Johansen. 

Når de ting fungerer af sig selv, går arbejdet meget lettere. 

Læs mere i Magasinet Kødkvæg, der netop er udkommet

Se videoen her 

Emneord PLUS, video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.