Video: Finn bevarer roen - den er godt og billigt foder

Køerne elsker roer: Finn Reckweg mener ikke, han kan få billigere foder og finder det ikke mere besværligt end at dyrke græs og fodre med det. 

Det er kun høet, der ligger tilbage ved foderbordet, da magasinet Kødkvæg kommer forbi stalden hos Finn Reckweg ved Tjele. Resten, det vil sige roerne, har køerne for længst gumlet i sig, for det er dem, de æder først. 

Finn Reckweg har en bedrift med 15 stik simmentaler og 9 krydsninger mellem charolais og simmentaler, og sidste år gik han over til af fodre med roer. 

»Det koster 30 øre pr. FE, og jeg har 17.000 FE pr. hektar plus toppen«, siger han. 

Til de 30 øre skal lægges hans egen arbejdskraft og manglende indtjening fra en alternativ afgrøde på de 1,8 hektar roer, men arbejdet bekymrer ham ikke. 

»Det er ikke mere besværligt end græs, der skal tages slæt på flere gange, og skal man have lavet wrapballer, koster det et par hundrede kr. pr. balle«, siger han. 

Roerne skal dækkes med halm og plastic, og så er det klaret. Skulle der gå en rotte i stakken, ødelægger det ikke alt, som hvis det sker i majsensilage eller wrap, der ikke kan tåle, at der kommer luft til.

Roerne læsses op i en vogn med frontlæsseren hver tredje dag. Derfra kører de gennem en rensetromle og op i en roeskærer. Roeskæreren læsser dem direkte over i fodertrucken, som kører ind til foderbordet. Mere enkelt, end det måske lige lyder, når først det er stillet an.

Finn Reckweg er oprindeligt landmandsuddannet, men arbejder i dag for en entreprenør, og han kan lide at få udstyret til at spille sammen, så det fungerer nemt og smidigt.

Masser udstyr til salg

Det lyder måske dyrt, men han har købt brugt udstyr for i alt 13.000 kr. Dvs. en roeoptager, aflæsservogn, grønthøster, radrenser og roeskærer samt en Lydersen combi III truck.

»Hvis man er nogle stykker med kødkvæg i et område, kan man jo samarbejde, så ikke alle skal købe det hele«, understreger han. 

Selv har han lånt såmaskine af en anden landmand, som han sprøjter for.

Roetoppen har han fodret op grøn.

»Jeg kører det direkte i stalden, og skubber resterne ind morgenen efter, så der er nok til en dag. Det sker løbende gennem efteråret. I weekenden tager jeg så de roer op, jeg har aftoppet«, siger Finn Reckweg, der vurderer, at han har høstet 2.000 FE i top pr. hektar

Hø efter ædelyst

Køerne får 9 FE i roer om dagen, 6 om morgen og 3 om aftenen. Ud over roer får de hø efter ædelyst. De har brug for godt med struktur, når de æder roer, for afføringen er løs.

»Det kan den jo også blive, hvis de æder meget græs«, indskyder han. 

Dertil kommer soja, så proteinindholdet bliver korrekt, og selvfølgelig mineraler. Slagtedyrene får også lidt korn.

»Men jeg kan mærke, at kornbunken ikke svinder så hurtigt, som før vi begyndte på roer«, siger han.
2020 var første år med roer, og han kom lidt sent i gang, fordi det tog tid at stille an. Næste år er planen at begynde at fodre slagtedyrene med roer allerede i september for at udnytte de billige foderenheder frem for korn.

»I september har kalvene en størrelse, så de godt kan æde roer«, siger han. 
 

Læs mere i kødkvæg, der udkommer i dag

Klik her og se videoen

Emneord video, PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.