Det har været en succes for Henning Bachs charolaisbesætning at dele kælvningerne mellem forår og efterår. Kalvene er nemlig blevet sundere, og kalve, der kommer godt fra start, bliver også stærkere dyr.
- Vi slipper for en masse diarré og lungesygdomme. Der er ingen store kalve, der smitter de små og holder smitten i gang konstant, fortæller han.
I begyndelsen havde han en filosofi om, at køerne skulle kælve hele året, fordi han også sælger kød løbende hele året privat. Det har dog ikke været noget problem.
- Men der er altid nogen, der passer i størrelsen til at blive slagtet, når det kommer til stykket, så det har været meget bedre at have to kælvningssæsoner, konkluderer han.
Efterårskælverne kommer først ind, så de kælver på stald, og Henning Bach nemmere kan holde opsyn. Forårskælverne kommer typisk ind i begyndelsen af december og får lidt supplement i form af wrap i marken sidst på sæsonen.
Holdene er adskilt
De to hold er delt i hver sin stald og fodres forskelligt. De køer, der kælver på stald, får lidt bedre foder, det vil sige wrap i stedet for græs, så der er godt med mælk til kalvene. Forårskælverne får lidt ringere foder, så de ikke bliver for fede, for det fremmer ikke lette kælvninger. Foderet er lucernewrap og wrap fra hvidkløverfrømarken, der bliver afpudset forår og efterår. Når først forårskælverne har kælvet på stald og kommer på græs i foråret, er der rigeligt foder til, at de producerer mælk nok til kalvene.
- På et tidspunkt prøvede jeg at spare penge ved at fodre med mask og affaldskartofler om vinteren, men så var køerne alt for godt i stand, og det er ikke godt, når de kælver. De kan æde sig fede nok på græs, siger Henning Bach.
Læs mere i Magasinet Kødkvæg 5, 2023
Relaterede artikler
Kommentarer