Der var egentlig mange grunde til, at Karen Huus og Frede Andersen valgte angus, dengang de satte malkekvæget ud. Forberedelserne stod dog først og fremmest i at smage på de forskellige racer, for andre egenskaber var det svært at få et reelt billede af uden at have dyrene.
Karen Huus mener, at flanksteak smager af mest og købte så flanksteak af angus, charolais, blonde d’aquitaine, limousine, hereford og simmental til prøvesmagning.
"Angus smagte bedst", konkluderer hun.
"Hvis man skal lave middag til herrer, skal det være hereford eller angus. Til kvinder skal det være fransk race, der ikke smager af så meget", supplerer Frede Andersen med et glimt i øjet.
De er i hvert fald enige om, at angusens intramuskulære fedt er med til at gøre kødet både smagfuldt, saftigt og mørt.
Robust yver og klov
En anden vigtig karakter på Jerslevs sandede jorder viste sig at være, at klove og yver er mørke.
"Mørke klove er hårdere og klarer det godt her, vi har ikke brug for regelmæssig klovbeskæring. Et mørkt yver er også mere robust, og patterne på racer med lyse yvere ville tørre ud og sprække, når jorden hænger fast og tørrer ind på dem på vores jordtype", siger Frede Andersen.
Temperament er også noget, alle hæfter sig ved.
"Det kan vi også godt lide", siger Karen Huus.
Det siger alle om deres egen race, hvordan kan det være?
»Skal jeg være ærlig, tror jeg, at temperamentet er 5 procent race og 95 procent handler om dem, der går med dyrene. Måske skal man bruge lidt mere tid på nogle racer end på andre«, siger hun.
Læs mere i Magasinet Kødkvæg 4, der udkommer 24/7
Relaterede artikler
Kommentarer