Lavbundsproblematik: Fødevareminister venter afklaring i efteråret

Fire måneder efter opråb fra 45 borgmestre, er der forsat ingen afklaring af spørgsmålet om kompensation til lodsejere med naturarealer i lavbundsprojekter.

Der arbejdes intensivt på at fjerne de barrierer for udtagning af landbrugsjord, som 45 borgmestre i april påpegede over for tre ministre. Der er taget kontakt til EU-Kommissionen om problemstillingen og der forventes en afklaring i efteråret 2022.

Det fremgår af et svar fra fødevareminister Rasmus Prehn til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, dateret 12. august.

Dermed må landmænd og kommuner med lavbundsprojekter fortsat vente på en afklaring af spørgsmålet om kompensation til lodsejere i lavbundsprojekter med § 3 natur.

- Det er bekymrende, at det tilsyneladende har lange udsigter med en afklaring - så vil udtagningsindsatsen jo ligge stille i en længere periode, siger Karen Post Bache, naturchef i Landbrug & Fødevarer.

Fortrolig dialog

Problematikken har været velkendt, siden 45 borgmestre i april 2022 slog alarm i et brev til tre ministre.

Her gjorde de opmærksom på, at ny regulering om § 3 arealer indskrænker mulighederne for at udbetale tilskud til § 3 arealer så voldsomt, at det vil være en bombe under samarbejdet med landmændene og landbrugsaftalens ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord.

LandbrugsAvisen har søgt aktindsigt i Fødevareministeriets brev til EU-Kommissionen men har fået afslag med henvisning til, at offentliggørelse vil ’kunne have en ugunstig indvirkning på den fortrolige karakter af de potentielle forhandlinger med EU-Kommissionen og på regeringsniveau’.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle