Landmand med 325 krydsningskøer: Her passer køerne kalvene

Efter tre måneders forsøg med at lade køerne passe kalvene, er Gert Glob Lassens erfaringer så positive, at han har solgt mælketaxa og kalvevogne.

Det er lidt lettere, mere naturligt, og så skulle det på sigt give flere liter mælk i tanken.

Sådan vurderer mælkeproducent Gert Glob Lassen, Ellinglund ved Silkeborg, perspektiverne i, at han på snart fjerde måned lader køerne passer kalvene i stedet for at hustruen Anne skal fodre dem med mælk.

Kort efter nytår startede ægteparret forsøgsvist med at lade nogle nykælvede køer gå med deres kalve efter kælvning. Tanken var at undersøge, om det var muligt at undgå at skulle adskille ko og kalv efter kælvning.

»Anne har set systemet fungere godt i hollandske besætninger, og hun mente, at vi godt kunne gøre dem kunsten efter«, forklarer Gert Glob Lassen.

Kalveudstyr er solgt

Anne Lassen fik ret. Efter nogle justeringer går det så godt, at familien har solgt såvel mælketaxa som kalvevogne.

Den oprindelige ide om at lade koen gå med egen kalv i tre måneder er ændret til, at ko og kalv tilbringer de første to uger sammen i en dybstrøelsesboks sammen med andre nykælvede køer med kalve. Herefter flyttes køerne tilbage til de malkende hold, imens kalvene parres med ammetanter. Selve sammenparringen kan tage fra tre til syve dage.

»Den største udfordring har været, at køerne ikke ville lægge mælken ned, når vi tog dem til malkning. De vidste jo godt, at de kom tilbage til kalven«, fortæller Gert Glob Lassen om årsagen til, at koen ’kun’ får to ugers kvalitetstid med egen kalv.

Selvom han mister mælkeindtægt i starten af laktationen er han overbevist om, at de tabte penge vindes hjem på andre områder.

Fri mælk gør kalve sunde

Det sker bl.a. via en højere tilvækst på kalvene, fordi de får alt den mælk de kan drikke frem til fravænning. Det giver tungere tyrekalve, som sælges og kviekalve som er mere robuste og som forventes at yde mere som køer.

Hertil kommer, at celletalskøer, køer med ben- og reproduktionsproblemer kan bruges som ammetanter og give plads til flere velfungerende malkekøer i stalden.

Familien sparer også tid på ikke at skulle give mælk, men Gert Lassen påpeger, at ammetanter kræver opsyn og opfølgning for at sikre, at alle kalve får nok at drikke.

Gamle vaner skal udfordres

Det er lidt ligesom med børn, som skal smage på maden før de retfærdigvis kan sige, at de ikke kan lide den.

Sådan kan man sammenfatte Anne og Gert Glob Lassens forsøg med at lade køerne passe kalvene. Som mælkeproducenter har de i årevis sværget til, at kalvene havde det bedst, hvis de fik mælken serveret i skål to gange om dagen.

»Men samtidig har vi oplevet, at mange af vores gæster på gården igen og igen har spurgt, hvorfor vi fjerner kalvene fra køerne lige efter kælvningen. Det er der mange gode grunde til. Men at det ikke kan lade sig gøre, kan vi jo reelt set kun svare på, hvis vi prøver det af«, siger Gert Glob Lassen.

Som sagt, så gjort og resultaterne er foreløbigt gode og sikre, at ægteparret fortsætter den nye praksis.

Også når køer og kalve om kort tid skal ud på græs, bemærker Gert Glob Lassen med henvisning til, at økologi-reglerne foreskriver, at køerne skal på græs i sommerhalvåret. Og når køerne passer kalve, skal kalvene med.

Hvordan den udfordring skal løses, er ikke helt afklaret endnu. Men tanken er at have ammetanterne med kalve i en fold for sig og drive dem hjem hver dag. I stalden vil kalvene få tilbudt kalvestarter og køerne fuldfoder, som sikrer, at de producerer mælk nok.

Kan blive en niche

Foruden at være mælkeproducent er Gert Glob Lassen også formand for Them Andelsmejeri. Herfra ser han muligheder for at udvikle et nicheprodukt for kvægbrug, hvor køer og kalve ikke adskilles efter kælvning.

»Det er en drøm på den lange bane. På den korte bane skal vi selv få økonomien i konceptet til at hænge sammen på bedriftsniveau«, siger Gert Glob Lassen.

Følg bedriften: Søg på Ellinglund på facebook

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.