Mange biostimulanter byder sig til - hokuspokus eller næste kvantespring?

Det skorter ikke på lovprisningerne, når de store kemifirmaer fortæller om deres nye fremtidshåb biostimulanter. 

Her blot et par eksempler: 

”Klorofill er udviklet til booste planternes klorofylproduktion, og derved at øge planternes fotosyntetiske kapacitet. Biostimulanten kan øget udbyttet i vinterhvede og byg med 4-5 hkg pr. hektar.” 

”Quantis styrker især kartoflers modstandsdygtighed overfor varme- og tørkestress. Ved temperaturer over 25 grader, vil kartoffelplanten blive så stresset, at den stopper væksten og lukker ned for processer, der er vigtige for fotosyntesen. Det modvirkes af Quantis, som leverer en let tilgængelig blanding af organisk kulstof, aminosyrer, kalium og calcium, der supplerer plantens egne molekylære cellefunktioner, hvorved kan fortsætte sin vækst selv ved temperaturer over 25 grader.”

”Bombardier indeholder en lang række forskellige aminosyrer og organiske kvælstofforbindelser, og hjælper planten med at modstå stress. Det giver en bedre udvikling af planten og øger udbytte og kvalitet.” 

Listen over nye biostimulanter er omtrent lige så lang som de ivrige sælgeres lovprisninger af de forskellige produkter, når de forsøger at sælge produkterne til håbefulde landmænd.

Vi ved for lidt

Spørgsmålet er, om biostimulanter er ren hokuspokus og dermed en unødvendig udgift for landmændene – eller om det er en gave, der giver mulighed for øget indtjening for den professionelle planteavler. 

Svaret er: Vi ved det ikke. 

Det er ganske enkelt uholdbart. Det er jo i både landmandens og producenterne af biostimulanternes interesse, at vi finder ud af om det kan betale sig at bruge biostimulanterne. 

Derfor en opfordring til producenterne: Test biostimulanterne i uvildige forsøg. 

Og en opfordring til landmænd: Brug kun biostimulanter, hvis der kan fremskaffes uvildig dokumentation for, at brugen af dem er lønsom. 

Vi skal blive klogere

Det skal ikke afholde landmænd for selv at lave stribe-forsøg med biostimulanter i en enkelt mark eller to. Man kan altid blive klogere. 

Når det gælder biostimulanter, så er der dog brug for, at vi kollektivt bliver klogere. Det kræver, at der laves professionelt udførte uvildige forsøg, så biostimulanter kun bliver brugt, hvor det resulterer i en bedre bundlinje. 

Det kan forhåbentlig bane vej for, at biostimulanter bliver en god forretning for både landmænd og producenterne af midlerne.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.