Syngenta vil investere yderligere i biologiske midler i de kommende år for at imødekomme efterspørgslen på nye grønne og innovative løsninger til landbruget.
Hos Syngenta bliver der netop nu lagt en masse kræfter i at teste nye såkaldte biologiske bekæmpelsesmidler, som virksomheden har valgt at investere i.
De nye biostimulanter og biologiske bekæmpelsesmidler bliver testet under både danske og nordiske forhold i en række store landbrugsafgrøder.
Det melder Syngenta i en pressemeddelelse.
Biologiske midler er produkter baseret på biologisk materiale, der stammer fra naturen. Midlerne anvendes til bekæmpelse af skadedyr, sygdomme eller til vækststimulering af afgrøder.
I oktober opkøbte Syngenta italienske Valagro, der er en af de ledende virksomheder inden for biologiske produkter.
"Vi arbejder på, at biologiske midler i fremtiden vil være placeret side om side med de kendte syntetiske midler, så man kan vælge den kombination, der er mest effektiv og bæredygtig", siger Carina Skovmøller, chef for bæredygtighed, Public Affairs & kommunikation i, Syngenta Nordics.
"En af de vigtigste øvelserne lige nu er at finde ud af, hvordan vi tager det bedste fra kemien og naturen og opnår de mest optimale løsninger for fremtiden og ikke mindst få udviklet fælles protokoller for afprøvning på tværs af erhvervet", siger Morten Lind, Technical Lead, Syngenta Nordics.
Senest har Syngenta arbejdet på et biologisk middel til blandt andet kartofler, som hjælper planten til at overkomme tørke- og varmestress.
Faktaboks
Biologiske midler:
Biologiske midler er produkter baseret på biologisk materiale der stammer fra naturen. Midlerne anvendes til bekæmpelse af skadedyr, sygdomme eller til vækststimulering af afgrøder. Biologiske midler deles populært op i to hovedkategorier: Biologiske bekæmpelsesmidler og biostimulanter. Biologiske bekæmpelsesmidler bruges mod insektangreb, sygdomme som afgrøden løbende bliver udsat for i sæsonen - betegnet biotisk stress. Biostimulanter anvendes typisk som forsikring mod ikke biologiske stress typer som for eksempel tørke, varme, kulde og oversvømmelse sæsonen måtte byde på (betegnet abiotisk stress).
