Britiske forskere har røntgenanalyseret jord for at regne sig frem til effekterne af pløjefri dyrkning.Foto: Torben Worsøe.Det er føget frem og tilbage med bud på, hvor stor klimaeffekten af conservation agriculture egentlig er - og nu byder et hold britiske forskere fra University of Nottingham sig til fadet med deres bud.
Forskerne har zoomet ind på pløjefri dyrkning og konkluderer, at udledningen af drivhusgasser fra upløjet jord kan reduceres udledningen med 30 procent. Reduktionen er størst på bedrifter, der havde brugt metoden længe - op mod 15 år.
Det fremgår af en artikel fra forskerne, der er publiceret på Videnskab.dk's Forskerzonen.
I et studie kombinerede forskerne målinger af alle tre drivhusgasser fra traditionelt dyrket jord med marker, der forvaltes ved hjælp af den pløjefri metode.
Analyserede jord med røntgenstråler
Forskerne analyserede den pløjede og upløjede jord ved hjælp af røntgenstråler. Markerne, som ikke blev bearbejdet med en plov, havde færre og mindre luftlommer og dannede derfor mindre CO2.
De luftlommer, der blev skabt, kom fra regnorme og rødder, som trivedes, fordi jorden ikke længere blev forstyrret af plove og andet maskineri, fremgår det af artiklen.
Dyrkning uden pløjning er et af elementerne i conservation agriculture (CA). Der har længe hersket tvivl om de helt konkrete effekter af dyrkningsformen, men i november i fjor samlede Aarhus Universitet erfaringerne med dyrkningsformen sammen i en vidensyntese.
Fordele og ulemper
Rapporten viste, at conservation agriculture - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder – giver muligheder for at forbedre jordressourcen, øge kulstoflagringen og biodiversiteten og formindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor.
Men den pegede også på nogle ulemper. En af priserne for at dække afgrøderne med jorden det meste af tiden er, at dyrkningsformen øger brugen af ukrudtsmidler, fordi man sprøjter den gamle afgrøde og ukrudt væk for at give plads til den nye afgrøde.
Selv om sædskifte forebygger ukrudtsproblemer og efterafgrøder undertrykker dem, bliver typisk glyposatforbruget større.
Relaterede artikler
Kommentarer