Brug satellitter til at forudsige eftervirkning af efterafgrøder

Datotyranni og komplicerede regler for efterafgrøder skal erstattes med et krav om, at efterafgrøden skal være tilstrækkelig kraftig i efteråret - et såkaldt biomassekrav.

Tanken er, at biomassekravet skal kunne opfyldes med alle afgrøder og, at der ikke er krav til såtidspunkt.

På et webinar kunne man i onsdags høre Nanna Hellum Kristensen fra Seges fortælle om erfaringer med at måle efterafgrødernes biomasse ved hjælp overflyvninger med satellit i efteråret.

Det er en ny kontrolmetode, som muligvis kan erstatte den fysiske kontrol, hvor medarbejdere fra Landbrugsstyrelsen kører rundt og tjekker efterafgrøderne.

Den ny kontrolmetode undersøges i et samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Seges og otte landmænd - og erfaringerne er gode.

Måler biomasse

Ved at bruge satellitbilleder kan man få et mål for, hvor meget biomasse der er på en mark med efterafgrøder.

I projektet er der lavet biomassemålinger i spildkorn, vintersæd, frøgræs og traditionelle efterafgrødeblandinger.

Kravet er, at NDVI-målingen af biomassen skal være over 0,5.

Det har den været for alle typer af efterafgrøder i dette efterår.

Det skyldes gode muligheder for tidlig etablering af efterafgrøderne i efteråret, og at det efterfølgende har været mildt.

Efterafgrøde af vintersæd og spildkorn har således ligget med NDVI-værdier på 0,61-0,65. Det er imponerende højt, og højere end i 2017 og 2019, hvor der var vanskelige forhold under etableringen af efterafgrøderne.

God eftervirkning

Udover en forenkling af reglerne og kontrollen af efterafgrøderne, så har forsøg vist, at der på marker, hvor hovedafgrøden har fået en begrænset mængde kvælstof, bliver ’spist op’. Det giver en tynd efterafgrøde - uanset, hvor tidligt den etableres.

Biomassemålinger fra satellit bliver også brugt til at forudsige, hvor stor eftervirkning, der er fra efterafgrøderne.

Det er allerede implementeret i MarkOnline, og bliver opdateret med de nyeste resultater i løbet af kort tid.

Dermed beregnes det automatisk, hvor stor eftervirkning der kan forventes på den enkelte mark. Det giver mulighed for at opnå en mere præcis gødskning af afgrøderne, og det er til gavn for landmandens bundlinje og for miljøet.