Canada: Gmo-afgrøder, der tåler glyphosat, øger kulstofbinding markant

Kombinationen af dyrkning af gmo-afgrøder, brug af glyphosat samt deraf følgende mindre jordbearbejdning har betydet, at der nu sker en markant kulstofbinding i landbrugsjord i den canadiske delstat Saskatchewan. 

Det er konklusionen på en undersøgelse i 2020/21, som blev gennemført af Department of Agriculture and Resource Economics, University of Saskatchewan.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Sustainability. 

I undersøgelsen blev perioden 1991-94 sammenlignet med perioden 2016-2019, og det viser sig at bedrifterne er gået fra at udlede kulstof fra landbrugsjorden først i 90´erne til en markant binding af kulstof 25 år senere.

Undersøgelsen fastslår, at den faktor, der har bidraget mest til at øge bindingen af kulstof i jorden, er dyrkning af gmo-afgrøder, som er tolerante overfor glyfosat. 

Med anvendelsen af glyphosat har det nemlig modsat tidligere praksis været muligt holde ukrudt i skak med et minimum af jordbearbejdning, og desuden har det for nogle bedrifter også været muligt at undlade brak, der har til formål at holde på jordens fugtighed.

Dette har haft stor effekt, idet landmændene som konsekvens har kunnet reducere jordbearbejdningen til et absolut minimum.

CO2-udledning er derfor vendt til CO2-binding på grund af færre overkørsler og mindre forstyrrelse af jorden samt - især for bedrifter der har undgået brak - en større mængde afgrøderester efterladt .

Ifølge forskernes beregninger ville en canadisk bedrift på 1.000 hektar med direkte såning og minimum jordbearbejdning i perioden 2016-19 årligt binde CO2 svarende til udledningen fra 95 biler, der kører på fossilt brændstof. Ved udregning af udledning pr. bil er der regnet med et typisk canadisk forbrug på 2.000 liter benzin og udledning af 4.600 kg CO2 pr. år.  

Modsat ville samme bedrift i 1991-94 have udledt CO2 svarende til 15 biler.  

Dataindsamlingen til den canadiske undersøgelse var et omfattende spørgeskema, som landmændene, i delstaten Saskatchewan frivilligt kunne besvare. Svartiden var ca. 4 timer, og landmændene blev kompenseret med 200 dollars for at deltage.

Spørgeskemaet lagde vægt på bedriftens jordbearbejdning, sådybde, vedligehold af markerne mm. Her skulle landmændene svare på, hvordan deres praksis var i henholdsvis 1991-1994 og 2016-2019.