Planteavler: Så kom hestebønner også i hus - alle afgrøder ligger over budget

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg blev færdig med høsten 2020 den 10. september, da mejetærskeren fældede de sidste hestebønner.

Jeg synes generelt, det har været et godt planteavlsår med gode udbytter i stort alle afgrøder, uden omkostninger til tørring, og en let høst uden problemer for tærskeren. Jeg ligger foran budgettet hele vejen rundt, og en stor del af afgrøderne er forlængst dækket af prismæssigt, så jeg har opnået fornuftige priser.

Lige nu er vi i færd med at pløje med en seks-furet Kuhn vendeplov før såning af de sidste 30 hektar konventionel vinterhvede. I maskinhallen har jeg en mand til at reparere vores 6 meter Kverneland U-drill disc såmaskine fra 2018, hvor der er røget nogle hjulaksler.

Reparation af hjulaksler på Kverneland-såmaskinen.

UDBYTTER I KONVENTIONELLE AFGRØDER

I den konventionelle del er der generelt opnået fine udbytter.

2. års strandsvingel er den største positive overraskelse med godt 2.000 kg renvare pr. hektar (skønnet) mod 1.350 kg renvare i 2019. Det har været en rigtig god vækstsæson for strandsvingel med næring og vand på de rigtige tidspunkter.

Også maltbyggen kom fint i hus med 76 hkg pr. hektar, og hele partiet blev godkendt med et proteinindhold på ca. 10 procent.

Modsat er det gået i vinterraps. Den skuffede med 3.900 kg pr. hektar, primært på grund af dårlig overvintring efter for meget vandsopperi i efteråret.

I hveden trak det ned til et gennemsnit på 95 hkg pr. hektar, at en mark på 22 hektar var voldsomt belastet af italiensk rajgræs, og her landede udbyttet på kun 60 hkg pr. hektar. Jorden er overtaget i forpagtning, og det kan være svært at fatte, at græsukrudt kan koste så mange penge i en hvedemark.

En sprøjtning med Cossack i foråret havde en forholdsvis god effekt, men ukrudtstrykket var altså bare massivt, og i efteråret havde rajgræsset suget al kraften ud af hveden. I marken skal der nu dyrkes fire år i træk med vårsæd og en gang vinterraps.

Tabel 1. Udbytter i konventionelle afgrøder, pr. hektar

• Vinterhvede: 95 hkg
• Vårbyg: 76 hkg
• Vinterraps: 40 hkg
• Hestebønner: 60 hkg
• Strandsvingel: 2.000 kg renvare (skøn)
• Spinat: index 100
• Rødbede til frø: index 115
• Hybridvårraps til fremavl: index 125

SÅNING AF KONVENTIONEL VINTERSÆD

For konventionel vinterhvede mangler vi pt. at så cirka 30 hektar. Dermed vil vi nå op på i alt 180 hektar med vinterhvede, heraf er 60 hektar fremavl, hvilket er 20 hektar mindre end sidste år. Der er pløjet før 45 hektar med 2. års hvede, for resten er der stubharvet en gang og sået direkte.

I år har vi sået 40 hektar med vinterraps, alt sammen direkte efter en harvning. Jeg såede oprindelig 60 hektar på grund af gode rapspriser med en faktor ca. 2,5 i forhold til hvede.

Etableringen af raps efter 20 hektar frøgræs blev dog ikke tilfredsstillende, for rapsplanterne tørrede ud, og marken blev meget uens og med et stærkt varieret plantetal fra helt bare pletter til rigtig flot. Det kunne jeg ikke holde ud til at se på, og arealet blev harvet op og sået til med hvede i stedet for.

Efter seks hektar med rødbedefrø sidste år, har jeg fået tildelt et par hektar mere, så jeg har her i september har sået 8 hektar til frø med enkornssåmaskine på 50 cm rækkeafstand efter pløjning og harvning.

Til foråret vil artsvalget for kornafgrøderne blive afgjort af terminspriserne for sæson 21/22. Jeg sælger en stor del af kornafgrøderne på forhånd, så jeg har nogenlunde styring med hvad afregningen bliver. Frøgræsset har jeg en fast køreplan for med udlæg af 40 hektar rajgræs.

Såning af koventionel vinterhvede efter spinat.

UDBYTTE I ØKOLOGISKE AFGRØDER

I øko-afgrøderne har den største positive overraskelse været vårbyg i fremavl med et udbytte på 73 hkg pr. hektar. Fremavlen var dog også prioriteret med kvælstof i forhold til den øvrige økologiske vårbyg på grund af det høje tillæg, vi får. Også hestebønner med 50 hkg pr. hektar synes jeg er er landet flot.

Modsat har øko-vinterrapsen skuffet med kun 20 hkg pr. hektar efter det våde efterår. Dertil kommer, at afgrøden generelt har været bagefter i foråret, fordi vi uden brug af kemi ender med en masse smågræs, som rapsen har det virkelig svært med.

Tabel 2. Udbytter i økologiske afgrøder, pr. hektar

• Vårbyg: 73 hkg (fremavl) og 58 hkg (foder)
• Vinterraps: 20 hkg
• Hestebønner: 50 hkg
• Byg-ærter: 50 hkg
• Alm. rajgræs: 1.450 kg renvare (skøn)

Til såning af økologisk vintersæd har vi i efteråret kun 15 hektar vinterhvede af sorten Graham, som er til fremavl.

Sidste år havde vi ingen øko-vinterhvede. I år synes jeg, at vi med hestebønner har en god forfrugt i modsætning til 2019 , da vi kun havde byg og græsfrø, hvilket også hænger sammen at vi til høståret 2020 havde udvidet med ca. 100 hektar økologi.

Øko-hveden sås sent mellem 1. og 5. oktober for at undgå et for stort ukrudtstryk, som jo er altafgørende for udbyttet i den økologiske version. På det tidspunkt har vi også nogle traktorer fri til at kunne strigle. Forud er der harvet mod ukrudt og lavet falsk såbed, og derefter pløjet.

Til foråret er det pt. planen at droppe byg-ærter på grund af for ringe vårbygpriser og i stedet øge arealet med hestebønner.

Jeg overvejer også at så havre, fordi afgrøden med en god forfrugt kan klare sig stort set uden tilførsel af kvælstof. Så kan jeg omplacere en større mængde N til strandsvingel og vinterhvede, som har brug for det.

TO BUDGETTER

For hver høstår beregner jeg altid to budgetter baseret på normudbytter: et indeks 80 og et indeks 100. Så kan jeg se, hvilken effekt et udsving eller et udfald på en afgrøde betyder for bundlinjen.

Det er et godt værktøj til risikovurdering, fordi især frøafgrøderne kan nå en meget høj top, mens de på den anden side også kan falde helt igennem, så jeg risikerer at stå med nul kroner i hånden, når sæsonen er afsluttet. Samtidig ligger frøafgrøderne højt i omkostninger, så man skal have råd til, at det går galt.

Derfor beregner jeg også nogle succeskriterier, der fortæller fx hvor meget jeg skal avle i min vinterhvede, hvis spinaten falder sammen og ender med et nul.