Da grønthøsteren fik navn efter skatteministeren: Alt blev skåret ned

I sidste del af 50´erne tog mekaniseringen af sukkerroehøsten fart, og der blev afholdt demonstrationer med det nye maskineri hertil.

Det beretter Jørn Madsen, der har indsendt fotos til www.godhistorie.dk - vores jubilæumshjemmeside i anledningen af vores 60 års fødselsdag - med minder om 50'erne.

Landmændenes interesse for maskinerne var enorm. Ikke så mærkeligt, da håndhøsten af sukkerroer var et af de hårdeste og mest arbejdskrævende arbejder, tilmed på en årstid hvor vejret ofte var koldt og vådt.

Første billede viser den nye maskine grønthøsteren i fuld gang.

Grønthøsteren fik på et tidspukt navnet en “Kampmann”. Kampmann var nemlig navnet på den daværende skatteminister, som man følte var ude på at beskatte alle så hårdt, at ingen ragede op over nogen andre. Præcis som grønthøsteren slog alt af i samme højde. I Kampmanns tid stod det nemlig rent galt til med landets finanser, og en nytårsmorgen kunne de morgenduelige Københavnere se, at Kampmannsgade i nattens løb med spraymaling havde fået navneforandring til Konkurs Allé. 

Ejeren af maskinfabrikken Taarup havde set grønthøsteren i USA og nu sat den i produktion herhjemme. Det var nærmest rent trylleri, at den kunne toppe roerne af, hakke toppen i stykker og blæse den over i en vogn i een arbejdsgang. Nu skulle man kun med håndkraft læsse toppen af vognen. 

På billedet holder føreren af Nuffield-traktoren sig koncentreret om opgaven med en cigaret i mundvigen. Landmændene omkring maskineriet er, bortset fra støvlerne, nærmest i søndagstøjet. Man havde taget nogle timer fri fra arbejdet i roemarken derhjemme for at se fremtidens teknik – så klædte man sig pænt på.

Efter grønthøsteren kom en roeoptager med læsseelevator, som ses på andet billede.

Den tog roerne op, rensede dem lidt og afleverede dem i vognen ved siden af. Nu skulle man også her kun læsse af med håndkraft.

International W6-traktoren foran vognen har fået et førerhus eftermonteret. Førerhuse var meget simple dengang, nogle bygget i træ, og åbne bagtil. Var der en vinduesvisker i forruden var den håndkraftdrevet, og man slog et slag med den, når det blev for svært at se ud. Det krævede tilvænning at køre en traktor med førerhus, man følte sig jo afskåret fra alt det, man skulle holde øje med.
 
Da demonstrationen var slut, kørte mange af tilskuerne givetvis hjem og skiftede til arbejdstøj, så de kunne tage en tørn mere i egen roemark, inden dagen var forbi. 

Billeder og tekst er indsendt af Jørn Madsen. Vi vil blive meget glade, hvis du også vil indsende fotos med minder fra landbrugets udvikling de sidste 60 år. Send email til godhistorie@landbrugsmedierne.dk.