Dansk planteavler vinder engelsk rapskonkurrence
Bo Jensen fra Agro Alliancen på Fyn har vundet en engelsk rapskonkurrence. Ikke med flest hkg pr. ha eller bedst økonomi - men med den bedste udnyttelse af markens udbyttepotentiale.

66 pct. af markens fulde potentiale.

Så godt udnyttede Bo Jensen, driftsleder i Agro Alliancen på Fyn, udbyttepotentialet i en af bedriftens rapsmarker, som var tilmeldt den engelske Yen-konkurrence.

Det gav en 1. plads mht. at udnytte markens potentiale bedst, mens 2. pladsen udnyttede 60 pct. og 3. pladsen 52 pct. af markens potentiale, fortæller Søren Lykkegaard Hansen fra Dekalb, der har tilmeldt Bo Jensen til konkurrencen.

»Bo Jensen høstede 4,5 ton pr. ha i sorten DK Expansion (uden korrigering for olieindhold). Markens potentiale blev beregnet til 6,9 ton ud fra jordbunds- og klimaforhold i 2018, så det var 66 pct. udnyttelse«.

Der blev også dystet i højeste markudbytte. Her vandt engelske Tim Lamyman, som ofte før, i både raps og hvede. Han avlede 6,4 ton raps i sorten Sparrow, hvilket var 52 pct. af markens potentiale (12,3 ton). Og 16,2 ton hvede pr. ha - eller 90 pct. af potentialet (18 ton).

Der var 60 landmandsmarker med i konkurrencen, 90 pct. lå i England. I Danmark og England har vækstsæsonen været tør, solrig og med tidlig høst.

Antal frø afgør udbyttet

Det var anden gang, Dekalb havde danske rapsdyrkere med i Yen-konkurrencen.

»Igen i år viste resultaterne, at højt udbytte især hænger sammen med mange frø. Hvorimod størrelsen (TKV) af frøene varierer meget mere, og der er ofte ingen sammenhæng mellem store frø og højt udbytte«, siger Søren L. Hansen.

Det er også andet år, resultaterne viser nøje sammenhæng mellem højt udbytte og lang frøfyldningsperiode. Den bedste halvdel af de tilmeldte marker havde gns. ni dage mere fra blomstring til nedvisning/høst end den dårligste halvdel.

»Et lavt plantetal betyder, at rapsen kommer et par dage tidligere i blomst, og producerer i længere tid, fordi den får plads til sideskud. Det giver en længere frøfyldningsperiode - hvis rapsen får lov at modne helt af, inden vi høster«, siger han.

Til gengæld er der en tendens til, at mængden af rapshalm (skulper og stængel) nærmest ingen sammenhæng har til frøudbyttet.

Næringsstoffer og kemi

Bo Jensen gødskede rapsen tre gange med 220 kg N, svampesprøjtede to gange og vækstregulerede ikke.

Til sammenligning gødskede Tim Lamyman fem gange med 280 kg N, svampesprøjtede seks gange, vækstregulerede fire gange og gav mikronæringsstoffer (Mg, Mn, Zn, Cu, Fe, B, Ca, Mo).

Svampesprøjtning og vækstregulering har ikke haft betydning for top og bund. Men der har to år i træk været tendens til, at indholdet af magnesium var højt i de højestydende marker - både i jorden og i frøet. Også i Bo Jensens rapsfrø.

DLG: Forvent stabil til faldende rapspris på kort sigtMark Onsdag 5. december 2018 · 07:22

Der blev i snit brugt 230 kg N pr. ha. Som sidste år var der ingen sammenhæng mellem N og udbytte. Så kvælstof var ikke begrænsende, siger Søren Hansen.

»I år var det mængden af vand der begrænsede udbyttepotentialet. Vi har over Danmark haft rigeligt lys - nok til at lave 11 ton rapsfrø pr. ha - hvis vi ser på det ud fra YEN spillereglerne«.

»Jeg gjorde ikke andet, end jeg plejer«

Jeg har egentlig ikke gjort andet, end jeg plejer«.

Sådan siger Bo Jensen om sin førsteplads i den engelske rapskonkurrence om at udnytte markens udbyttepotentiale bedst.

Men hans forventninger om at vinde var ikke store.

»Englænderne har meget bedre jord end vores JB6 jord her på Fyn. Og da jeg hørte, at en af de engelske deltagere havde høstet 6,4 ton pr. ha, og vi havde slem tørke i Danmark, ja så var mine forventninger lig nul«, siger Bo Jensen.

Men det viste sig, at danskerne alligevel godt kunne være med - og klarede sig væsentlig bedre end englænderne i potentiale-konkurrencen.

Sådan gjorde jeg

»Rapsmarken blev sået midt i august 2017 i et godt såbed på JB6, kom godt fra start, og stod rigtig godt i foråret. Så da Dekalb spurgte, om jeg ville være med i konkurrencen, tænkte jeg, at det da kunne være sjovt.

Men jeg har ikke gjort noget ekstra, blot passet marken som resten af rapsen, bl.a. blev N-tildeling først i april gradueret«.

Bo Jensen måtte selv bestemme arealet, så han høstede forlandet fri og tog resten af marken på 31 ha med.

Noget af det, han lægger meget vægt på i raps, er en god og tidlig etablering i et godt såbed - og en stærk og robust sort.

»Jeg valgte DK Expansion, da den havde klaret sig bedst hos os i 2017. Vi har en kold lokalitet, så jeg ville have en sort, der vokser hurtigt til. Jeg brugte lavt plantetal, da jeg hellere vil have få store planter, der står godt - end mange små. Så behøver jeg ikke vækstregulere«.

Han høster altid raps sent, manglede kun vårbyg bagefter, bl.a. for at få højt olieindhold.

»Olieindholdet var meget højt i år, ca. 53,5 pct. Der bliver dog ikke olie-korrigeret i den engelske konkurrence, ellers havde vi nok ligget på fem ton/ha. Det er lidt mere end vores gennemsnitsudbytte på ca. 4,5 ton, og rapsen stod da også flot og var den afgrøde, der kom tættest på det forventede i sådan et tørkeår«.

Faktaboks

Raps i konkurrencen

  • Bedste udnyttelse af rapsmarkens potentiale i pct.:
Tanken bag er at ligestille de parametre, som landmænd ik-ke har indflydelse på, så det kun er dygtigheden, der tæller.
Guld: Bo Jensen m. 66% af 6,9 ton/ha. Sølv: Chris Wood m. 60% af 8,6 ton. Bronze: Tim Lamyman m. 52% af 12,3 ton.
  • Bedste rapsudbytte i mark, ton pr. ha:
Guld: Tim Lamyman med 6,4 ton/ha. Sølv: Alan Clifton-Holt med 6,2 ton/ha. Bronze: John Billington med 5,9 ton/ha.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.