Danske planteavlere er håbløst bagud på forsikringer - ønsker vi det?

Hvis du køber en ny bil, har du mulighed for at lade dit forsikringsfirma installere elektronisk udstyr, som kan registrere, hvor tit du kører med dørtræk.

Det gør forsikringsfirmaet i stand til at belønne de billister, som kører ordentligt, med en lavere præmie på forsikringen, mens billister, som kører vildt, skal betale en mere for forsikringen.

Spørgsmålet er, om vi ønsker denne praksis overført til landbrugsafgrøderne, når vi forsikrer os mod vejrlig, brand eller nedbrud på landbrugsmaskinerne.

Forsikring mod tørke

I USA har landmændene mulighed for at forsikre afgrøderne mod langt flere slags vejrlig, end danske landmænd har.

Det hænger bl.a. sammen med, at der i USA er flere eksempler på, at firmaer, som arbejder med præcisionslandbrug, samarbejder med et forsikringsfirma.

Præcisionsfirmaerne sælger data til forsikringsfirmaerne, så forsikringsfirmaerne kan bruge data til at skræddersy forsikringer til landmænd.

Prisen på den forsikring landmanden tegner, bliver dermed afhængig af, hvor stor risiko der er for, at afgrøden eksempelvis skades af hagl, oversvømmelse, tørke eller regn i høst. I USA er der ligeledes eksempler på, at gødningspriser og andre stykomkostninger bruges til at fastlægge, hvor stor præmie en landmand skal betale for at få en afgrøde forsikret.

Under sommerens tørke blev det diskuteret, om danske landmænd skulle have mulighed for at forsikre avlen mod tørke.

Foreløbig udbyder de danske forsikringsfirmaer dog en relativt smal palette af forsikringer på landbrugsafgrøder.

Der er dog ingen tvivl om, at forsikringsfirmaerne er meget opmærksomme på de muligheder der ligger i at indsamle data, og skræddersy forsikringer ud fra den viden, de opnår ved at analysere data.

Det burde være en fordel for alle, men det betyder samtidig, at forsikringsfirmaerne bevæger sig længere væk fra de solidariske principper som for mange år siden var grundlaget for Brandkasser.

Princippet dengang var meget enkelt. Man indbetalte alle penge til Brandkassen, så pengene derfra kunne bruges i tilfælde af brand i lokalområdet.

Så enkelt er det ikke længere. Det er fast arbejde, hvis man skal have det fulde overblik over alle detaljer i de forsikringer, man tegner i dag.

Man kan håbe, at flere data kan bidrage til, at det bliver lettere, at vurdere, hvilke forsikringer man skal tegne i fremtiden. Ligesom man må håbe, at man aldrig for brug for, at få forsikringspræmien udbetalt.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.