Dansker i Rusland: Vi udvider markbruget og sigter efter mindst 50.000 hektar i 2025

Af Linne Fromm-Christiansen, produktionsdirektør for marken - fortalt til Stig Bundgaard

I dag driver RBPI Group 27.000 hektar i Rusland, og det er planen at vi 2025 skal nå op på en drift af imellem 50.000 og 65.000 hektar.

Det er også planen, at udvide svineproduktionen, som i dag omfatter 26.500 søer med en årlig produktion af 1.000.000 slagtesvin.

Første skridt i udvidelsen sker i 2021, hvor vi tager to ny farme med hver 6.200 søer og produktion af 210.000 slagtesvin årligt i brug. Fra 2023 vil vores årlige produktion af slagtesvin være ca. 1.450.000 årligt. Vi planlægger derudover at bygge en farm mere samt et slagteri, der kan slagte 1.600.000 svin årligt, i Nizhny Novgorod.  

At vi udvider markbruget markant de kommende år skyldes, at de globale kornpriser siden 2018 har taget et spring opad. Korn er blevet en mangelvare og en dyr råvare.

Det betyder, at det vil være en god forretning for os i højere grad at blive selvforsynende med foderkorn til grisene, så vi kan holde omkostningerne til foder nede.

Samtidig kan vi sikre, at vi får en kvalitet af kornet, som kan bruges til diegivende søer. Ved kornkøb i Rusland kan man nemlig komme ud for at skulle bruge en del toksinbinder, fordi mange farmere ikke bruger så meget svampebekæmpelse. Producerer man selv kornet, har man mere hånd i hanke med kvaliteten.

Vores målsætning lyder lige nu på, at vi vil producere et kg kød til 55 rubler (4,66 kr.) pr. kg levende vægt. Pt. er afregningen ca. 104 rubler (8,81 kr.) pr. kg levende vægt. 

For at være sikker på at have nok såsæd af den ønskede kvalitet, investerer vi pt. i begge regioner i rensere og bejdsere. Planen er i fremtiden at producere størstedelen af udsæden selv og så købe præbasismaterialee ind, fordi det er svært at få såsæd, der lever op til vores ønsker om kvalitet, fx uden flyvehavre og agerrævehale.

I 2025 skal vi gerne op på en drift af mellem 50.000 og 65.000 hektar.

8.000 hektar til hver grisefarm

Den første strategi for RBPI Group i 2006 lød på, at man ville have én svinefarm med 6.000 søer og tilhørende 5.000 hektar i Kaliningrad. 

Undervejs udviklede virksomheden strategien med et ønske om at ekspandere. I 2012 blev CPFO, et thailandsk børsnoteret selskab, medejer af RBPI Group med henblik på  at udvikle svineproduktionen, og i årene efter startede vi driften i Nizhny Novgorod.

På det tidspunkt var planteavl for omkostningstung en produktion og for risikofyldt - men det har altså ændret sig i 2018, hvorefter virksomheden har lagt en markant anderledes strategi.

Frem til for to år siden var strategien for begge regioner, at hver gang der blev bygget en full-line produktion med 6.200 søer, ville vi have 4.000 hektar rundt om til at aftage gyllen. Nu er strategien ændret til, at vi ønsker at have 8.000 hektar omkring hver grisefarm.

Kaliningrad: 15.000 hektar

For Kaliningrad betyder den nye strategi, at vi vil opkøbe jord, så vi i 2025 driver 15.000 hektar jord mod i dag 10.000 hektar.

Vi har i dag i regionen griseproduktion på tre sites, og det er planen at fastholde det niveau fremover, bortset fra en mindre udvidelse på 1.600 søer full-line på vores avlsbesætning.

Af de 15.000 hektar skal de 3.000 hektar tilsås med vinterraps af hensyn til sædskiftet, og herfra vil vi producere 9.500 tons rapsfrø som salgsafgrøde. Denne del går til eksport via Kaliningrad havn.

På de sidste 12.000 hektar kan vi producere egen såsæd plus forventet 70.000 tons foderkorn. Foderbehovet til grisene er 110.000 korn, så der vil stadig være et hul op til 100 procent selvforsyning.

I Kaliningrad kan vi i dag opbevare ca. 34.000 ton korn på egne foderfabrikker. Men for at sikre opbevaringsplads til egen avl samt at kunne købe billigt ind i høst er vi i skrivende stunder påbegyndt byggeri af en ny silo site til 50.000 ton. Den er placeret ca. i midten af vores Ermakova-farm og skal have både indtag, renseri, laboratorie og stålsiloer. Planen er at den skal stå 100 procent færdig til høst 2022. 

Ved at have siloer et andet sted end op af foderfabrikkerne undgår vi ligeledes, at fremmede lastbiler kommer ind på området, og vi minimerer derved risikoen for afrikansk svinepest.  Kornet vil efter høst blive transporteret med egne lastbiler til de fabrikker, hvor det skal bruges. 

Nizhny Novgorod: 50.000 hektar

For Nizhny Novgorod betyder den nye strategi, at vi vil opkøbe jord, så vi i 2025 driver 50.000 hektar.

I dag driver vi 17.000 hektar fordelt på 14.000 hektar til høst i år og 3.000 hektar, der ligger som sortjord til næste såning for at blive jordforbedret og som kan aftage gylle fra grisene.

Dertil kommer nye 4.000 hektar, som vi i år tager med i omdrift. Hvis det er muligt skulle dette areal gerne blive mere og helst 5.000 hektar.

Hvad angår svineproduktionen har vi i dag to etablerede svineproduktionsfarme. I løbet af dette år tages yderligere to farme af samme størrelse i drift, avlsdyrene er købt og staldene næsten klar til brug. En farm fylder ca. 300 hektar inklusiv alt fra veje over vandboringer til laguner og stalde og foderfabrik, administration, vaskehaller mv. Det samlede areal under tag er ca. 12 hektar.

Med den nye strategi er det planen at bygge en femte svinefarm i regionen, og håbet er at den står klar i 2025. Hver svinefarm er med ca. 6.200 søer, og producerer på ca. 215.000 slagtesvin årligt, eller i alt ca. 1,1 mio. slagtesvin produceret i 2025.

For hver svinefarm vil vi gerne have 8.000 hektar dyrkbar agerjord omkring farmen, så vi er selvforsynende med foderkorn. Kornforbruget på de fem svinefarme bliver i alt på 210.000 tons årligt. 

Udover de i alt 40.000 hektar jord omkring de fem grisefarme vil vi opkøbe 10.000 hektar til drift af en ren planteavlsbedrift. Denne farm skal dels producere 12.000 ton egen såsæd, dels supplerende foderkorn til grisene. Den første del af farmen er allerede købt og hedder i daglig tale Novyy Mir, og de drifter 2.500 hektar til den kommende høst.

Vi regner med et gennemsnitsudbytte på 43 hkg i korn, og på 50.000 hektar vil kornproduktionen så være 215.000 ton. Det betyder, at vi stort set kan være selvforsynende med foderkorn og såsæd i regionen.  

For Nizhny Novgorod gør det sig ligeledes gældende at vi har mangel på opbevarings kapacitet.

Vi har derfor i den forgangene vinter opkøbt et siloanlæg til opbevaring af 120.000 ton korn. Det ligger perfekt i midten af vores geografiske område og direkte op af den russiske statsejede jernbane med banespor direkte ind på området.

Vi vil derfor selv kunne modtage og levere korn til og fra andre regioner samt afsende gødning til eget forbrug i Kaliningrad.    

Tidligere var strategien at have 4.000 hektar rundt om en grisefarm. Nu er strategien ændret til 8.000 hektar for at blive selvforsynende med korn.

Køb af jord

Opkøb af jord i begge regioner er en opgave jeg har ansvaret for sammen med to advokater, som er en del af vores juridiske afdeling.

Vi ser tilbud igennem og vælger jord ud for alle de jordstykker, der er relevante i forhold til vores strategi om udvidelse. Derudover laver vi en del opsøgende arbejde for selv at finde jord til salg. 

Jorden, vi køber, kan både være privatejet eller statsejet.

Det kan fx være små privatejede jordstykker på 3-8 hektar, som tidligere arbejdere ved kolkhozerne har fået tildelt som en del af lønnen i USSR-tiden. Nogle gange er et stort antal jordstykker samlet i holdingselskaber, og har selskabet likviditetsproblemer kan vi være heldige at købe 2.000-3.000 hektar samlet på én gang.

For statsjord er det muligt at indgå en forpagtningsaftale på en langtidskontrakt for 49 år. Efter man har dyrket jorden i mindst to år, får man tildelt en købsrettighed til en pris som er fastsat ud fra en offentlig ejendomsvurdering.

I Kaliningrad er det vanskeligt at købe jord, fordi der er mange store spillere på markedet, som blandt andet har tysk kapital bag sig. 

I Nizhny Novgorod går det lidt lettere. Her er planteavl alene ikke så attraktivt, fordi transporten ud af Rusland er lang og dyr. For RBPI Group er det en anderledes god forretning, fordi vi sender kornet gennem grisene.

I Nizhny Novgorod er jordprisen pt. typisk 3.200 kr. pr. hektar, mens den i Kaliningrad er ca. 13.500 kr. pr. hektar. For begge regioner gør det sig gældende, at jorden stiger konstant i takt med at Rusland udvider landbrugsproduktionen.

Når vi er på udkig efter jord til byggeri af en ny svineproduktion, går vi efter at finde 4-5.000 hektar i et tyndt befolket område med to km til nærmeste huse for at mindske både problemer med luftgener, og også risikoen for at nogen holder baggårdsgrise og derved er en potentiel risikospreder af afrikansk svinepest.

Ligeledes skal det helst ikke være længere væk end 70 km fra de ejendomme, vi driver i dag.  

Nogle af udfordringerne kan være, om der en god asfalteret vej ud til jorden, og om der er mulighed for tilslutning til gas nettet? Er det muligt at trække strøm nok, da der skal bruges 1,5 mega wat for at holde en farm i gang, og er der grundvand nok af en kvalitet, der kan sikre de 1.500 kubikmeter, vi skal bruge i døgnet? Er jorden er dyrkningsegnet, og er der internet- og telefonforbindelse?

Der må heller ikke være så tyndt befolket, at vi ikke kan finde mandskab til driften efterfølgende.

Nogle områder af Rusland, også i Nizhny Novgorod, har en overvejende stor del af muslimer, hvilket heller ikke er at foretrække, da de ikke ser synderligt mange fordele i en svineproduktion som nabo. 

Motivation af medarbejdere

Som leder og mellemleder er det vigtig, at man synes at det er spændende at virksomheden ekspanderer, og at udvikling frem for stilstand er fedt. Det kræver naturligvis også omstillingsparathed.

Det er også vigtigt, at medarbejderne er motiverede, og i og med at vi hele tiden udvider medarbejderstaben forsøger vi at give mere plads til den enkelte medarbejder.

Vi oplyser om, hvor langt vi er med strategien, hvorfor vi har ændret strategi, hvad det betyder for medarbejderne, og hvordan kan de bidrage.

Vi udsender også nyhedsbreve en gang i kvartalet, som alle ansatte modtager enten i papir eller på elektronisk form.

Jeg oplever, at medarbejderne faktisk synes, at det er meget spændende at være en del af en virksomhed, der udvikler sig, og hvis der er et billede af dem selv i nyhedsbrevet, er det næsten bedre end en lønstigning.

Vi prøver hele tiden at inddrage medarbejderne i udviklingen, hvilket er en stor del af vejen til succes. Fx har de ansatte ofte ideer og forslag til jord, der er til salg, eller til andre dele af produktionen.  

Med de to farme som starter op i år samt udvidelse af planteavlen kommer vi til at udvide medarbejderstaben med 300 ansatte i Nizhny Novgorod. Det kræver, at vi har nogle medarbejdere, som sælger virksomheden godt og taler positivt om den, så vi kan få fat på nye medarbejdere.

Nyt brand

Fra 2023 vil RBPI Group have kapacitet til at slagte al vores kød selv, og som noget nyt vil vi også i gang med forarbejdningsledet og sælge direkte til supermarkeder.

Derfor er vi begyndt at brande vores navn. Til det formål har vi ændret logoet, og det nye logo ser sådan her ud: 

Før var det en gris, men nu er det mere simpelt med bogstaver og to grønne prikker, som symboliserer grisens tryne. Logoet har vi arbejdet lang tid med, og målet er selvfølgelig at det ser pænt ud, og at folk kan huske det.

Vi har valgt at bruge bogstaver fra det latinske alfabet, og ikke det kyrilliske, for at signalere, at vi er en vestlig virksomhed, og at vores firmakultur er meget anderledes end den russiske.

Logoet er ud over i Rusland registreret i Europa og Asien, så vi er forberedt på at kunne eksportere produkterne uden at risikere at nogle kopierer det.

Logoet komme vi også på arbejdstøj og køretøjer, så vores medarbejdere ikke bliver forvekslet med en lokal landmand, der generer folk med os og møg, der falder af en trailer, ved gennemkørsel i en landsby.

Nogle af vores medarbejdere går rundt med arbejdsjakke med logoet i fritiden. Det fortæller, at det på en eller anden måde er kvalitetsstempel at være en del af virksomheden, og det er fedt at vi er kommet hertil.