Dansker i spidsen for 25.000 hektar i Rusland: Her gødsker, harver og sår vi 24 timer i døgnet

Af Linne Fromm-Christiansen, produktionsdirektør for marken - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er så småt ved at komme i gang med markarbejdet i Kaliningrad. Her har vi kørt den første overkørsel med startgødning, og udbringning af gylle er også startet op.

Vi forventer at være godt i gang med såningen i begyndelsen af kommende uge. I forhold til et normalår sker såningen i år ca. to uger senere, hvilket skyldes at vinteren har trukket lidt ud.

I Nizhny Novgorod ligger markerne derimod under et snelag på 40 centimeter. Det er helt normalt for årstiden, og her plejer vi at skyde markarbejdet i gang i sidste halvdel af april.

I begge regioner kører vi 24 timers drift syv dage om ugen, når vi starter markarbejdet op. Det er det økonomisk mest optimale fremfor at have flere traktorer. Der skal helst 2.000 motortimer på en traktor årligt - ellers er det ikke rentabelt.

Kaliningrad: Spredning af første gang gødning på hvede efter let snefald 22. marts.

Kaliningrad: N34 til vintersæden 

I Kaliningrad har vinteren i år været usædvanligt lang tid om at slippe grebet. Lørdag den 20. marts havde vi minus 11 grader om morgenen, og ugen efter var det on-and-off sne med skiftevis snevejr og tøvejr.

Det betyder, at plantevæksten er unormal for årstiden. Vi har her i begyndelsen af april næsten ingen af vores vintersædsmarker, der har sat ny hvide rødder. Alle afgrøder står med rødder fra efteråret af og ser en lille smule kedelige ud, og der er ingen vækst, men vi ser alligevel positivt på tingene, da afgrøderne kom godt fra start i efteråret. 

Vi kører altid i marken med den første handelsgødning, så snart jorden er tjenlig, så vi er sikre på at afgrøderne får fat, når foråret sætter ind. 

Vi kan ikke vente på, at der kommer gang i plantevæksten, idet vi er lidt pressede på maskinsiden. Risikoen er, at varmen sætter ind samtidig med at det bliver regnvejr ti dage i træk, og så står vi og skal over 8.300 hektar vinterafgrøder, men kan ikke komme ud på markerne.

Omvendt kan vi også risikere, at det sætter ind med tørvejr tre uger, så gødningen ikke virker, og derfor har vi altid tilstræbt at køre, når det var muligt, og ikke trække den for lang tid.

Vi vælger at starte alle vinterafgrøder op med handelsgødning, da vi ikke kan vente med at gøde til gyllen kommer hele vejen rundt. Det tager simpelthen for lang tid, hvor man så risikerer, at væksten går i stå, og det koster i sidste ende for store udbytter.  Vi har ofte oplevet, at foråret kan være meget, meget tørt, og så risikerer planterne at gå helt i stå, hvilket er problematisk med den relativt korte vækstsæson vi har.

I Kaliningrad begyndte vi derfor 13. marts med at køre den første gødning ud på de 8.300 hektar vintersæd.

Opgaven er nu afsluttet. Vi spreder 200 til 300 kg N34 pr. hektar, eller 150 kg hvis markerne skal have gylle. Tildelingen af gødning vurderes at Morten og hans team på markniveau i forhold til afgrødens tilstand samt vores forventninger til udbytte potentiale.

På nogle vintersædsmarker er vi også begyndt med anden gang gødskning, hvor vi tildeler sulfatgødning, på russisk kaldet NS 20-24. Tidligere har svovlgødning ikke været nødvendig, da svovlbehovet er blevet dækket af nedfald. Men i kraft af at Rusland også gør mere for at mindske udledningen, har man fået styr på røgrensning i industrien, og nedfaldet er derfor faldet markant over de sidste 15 år.

Den NS-gødning, vi udbringer, er indkøbt og importerer fra Polen, da den russiske kvalitet ikke tillader udbringning på 30 meter af den simple grund, at deres produkt ikke er granuleret. 

Gødningen bliver udbragt med to liftophængte 4.200 liter Amazone-spredere, og til i år har vi yderligere købt en ny 10 tons Amazone-vognspreder.

På Kostromino-sitet er jorden meget vandlidende og stiv. Sprederen er derfor hængt på en John Deere 8370 RT på bælter. For at effektivisere spredningen kører vi ud med sneglevogne til markerne, hvor vi så læsser om til sprederne. Der køres med alle spredere i 24 timers drift, hvor tankning, service og olieskift foretages i marken.

Vi ser helst ingen traktorer på pladsen, når sæsonen starter. Transporttid er spildtid, og spildtid koster penge. Det er penge, der gør at vores produktionspris på korn stiger, og i sidste ende medfører at vores kg pris på svinekød bliver højere.  

Det er ikke nødvendigvis en billig fornøjelse at købe gødning i Rusland. De russiske gødningsfabrikker sælger meget gødning til EU, og det medfører at så snart rubelen er lav og efterspørgslen er høj fra EU, stiger priserne på hjemmemarkedet tit til et højere niveau end i Danmark.

Pt. er N34 dyrere at købe i Rusland end på havnen i Fredericia.

Kalin ingrad: Vinterhvede efter første overkørsel med 200 kg N34. Der er ikke meget spor at se efter en JD R8370 har kørt over marken.

Gylle på sort jord før såning

I Kaliningrad er vi så småt begyndt med at køre gylle ud på den ene farm, Ermakova, hvor jorden er lidt lettere, mildere men også mere veldrænet. 

De fleste vinterafgrøder er endnu ikke farbare til gylleudbringning her slut i marts og begyndelsen af april, så derfor er vi startet på den lidt lettere jord. Her nedfælder vi gyllen i sort jord, hvor der senere skal sås vårsæd. På den måde er vi klar til såning og harvning, så snart det bliver lidt lunere i vejret.

På det øvrige areal, hvor der skal udbringes gylle med slanger på vintersæden, starter vi op, så snart det er muligt at færdes uden at lave for store spor. 

På grund af de udfordringer vi har i Rusland med lugtgener og krav til nedfældning, er det ikke ønskværdigt at vi kører ud med gylle oven på afgrøden, og derfor er vi tvunget til at nedfælde før såning.

Når vi kører ud med slæbeslanger oven på vintersæden, skal det tilstræbes at gøres så tidligt så muligt, således at temperaturen er lav og luftgener minimeres. Vi er i konstant dialog med myndigheder og lokalbefolkningen i løbet af hele gylle sæsonen for at mindske lugtgener og bevare et godt naboskab.

I Rusland er der ingen specifikke krav til N-udnyttelsen i gylle. Men dels er gyllen dyr at håndtere, og dels er N-prisen steget meget de seneste år i både Europa og Rusland, så vi gør alt for at få en høj udnyttelsesprocent på vores gylle.

Såning to uger senere end normalt

I Kaliningrad begynder vi normalt med opharvning til såning af vårsæd i midten af marts, men på grund af den strenge vinter er vi to uger bagefter i år.

Vi har fået regn hen over weekenden 27.-28. marts og igen 6. april, så jeg regner med at vi kan begynde med at så vårsæd på fuld damp i den kommende uge. 

Vi skal kun så 1.200 hektar vårsæd, så vi har ikke så travlt. Vi har kapacitet til at så 400-450 hektar i døgnet uden problemer, og derfor er det vigtigste for os at vente til jorden er tjenlig.

Her i området kan vi risikere at få nattefrost langt ind i april og indimellem også i starten af maj. Lægger vi kerner i en våd kold jord, hvor såbedsharvningen er udført for tidligt, og såmaskinen ligeledes laver et dårligt arbejde, oplever vi som alle andre en dårlig fremspiring.

Hvis spirerne er svækkede efter en dårlig fremspirring, og der dertil kommer nattefrost, har vi opskriften på et udbyttetab i sigte. Derfor betaler det sig at vente til jorden er tjenlig, når man ikke skal så mere end 1.200 hektar. 

Forårssåningen udføres med vores fire såmaskiner fordelt på tre farme.

Ermakova har en 9 meter Horsch Prunto fra 2011 og en 6 meter Claydone fra 2019, og det passer godt til de lidt lettere jorde, vi har i det område.

Kostromino har en 9 meter Kockerling Ultima fra 2018, og til efteråret 2021 har vi indkøbt en 6 meter Vaderstad Rapid. Vi arbejder her med stiv og kold lerjord i kategorien JB 6 og 7, så det kræver lidt mere robuste maskiner at lave et godt såbed.

I Kornova køres med en 6 meter Vaderstad Rapid fra 2019. Vi placere ingen gødning i forbindelse med såning, så det er kun såsæden, der skal flyttes rundt i sneglevogne.

Kaliningrad: Vinterrapsen er kommet godt over vinteren og klar til at starte væksten.

Stor produktion af egen udsæd

Til den kommende sæson har vi produceret 95 procent af vores såsæd selv. De resterende 5 procent er indkøbt fra autoriserede producenter, typisk Saaten Union, KWS eller andre tilsvarende.

I Rusland er det desværre meget svært at finde udsæd, der svarer til de forventninger og krav, vi stiller som planteavlere. Det er ikke unormalt, at udsæden indeholder både flyvehavre, græsser samt op til 10 procent fremmede kornarter, også selvom det er certificeret.

Som et led i strategien om at optimere på vores udbytter, har vi også valgt at investere i nyt udstyr til oprensning og bejdsning af såsæd, som efter planen skulle være klar til brug i forbindelse med efterårssåningen 2021.

Vi har indtil i dag renset alt vores såsæd op ved at køre det tre gange igennem renseriet på vores foderfabrik. Men da det ikke er muligt at størrelsessortere på den måde, får vi for mange små kerner med i udsæden, som forringer kvaliteten.

Vores bejdser har hidtil været en 10 ton højtipvogn, hvor der er monteret en 4 tommer snegl på bagsmækken og en 200 liter olietønde på siden med opblandet bejdsemiddel.

Kornet vådbejdses så ved, at der drypper væske ned, når det snegles over i en anden vogn eller ud på gulvet. Metoden er brugbar, men ikke i det omfang og med den kvalitet vi gerne vil have fremadrettet.

Vores budget for 2021 indeholder derfor investeringer i en ny hal til oplagring og opbearbejdning af såsæd. Derudover er der afsat penge til indkøb af renseri og vådbejdser.

I skrivende stund er dele af anlægget bestilt, andet er i proces, og hallen er gået ind i den afsluttende fase af processen med byggetilladelse.

Vi håber, at alt er klar til efteråret, således at vi kan producere den kvalitet udsæd, der er så nødvendig. Vores årlige forbrug af udsæd er nu ca. 2.100 ton i Kaliningrad, så det kræver også et ret professionelt og effektivt set-up.             .

Nizhny Novgorod med 40 centimeter sne

I Nizhny Novgorod er det stadig vinter, og det er ganske normalt på denne tid af året. Normalt slipper vinteren midt april, og jeg regner med at vi i anden halvdel af april kan komme i gang med at gødske de 6.300 hektar med vintersæd.

Enkelte marker på Novyy Mir-farmen, som er vores såsæds-producerende enhed, vil formentligt være tjenlig til første overkørsel med gødning fra mandag den 12 april.

I den seneste periode har de ansatte afholdt ferie og afspadsering, og de er nu ved at klargøre maskinerne til marksæsonen.

Markerne er stadig dækket af sne. Lige nu er snelaget på ca. 40 cm med en hård skorpe oven på, fordi der har være skiftevis tø og frost.

Men da vi er spredt over et stort geografisk område betyder det at enkelte lokaliteter vil være fri for sne og tjenelige ca. 10 dage tidligere end andre. Det udnytter vi ved at flytte maskiner rundt på de enkelte farme, således at alle maskiner i perioder vil arbejde fra en eller to farme i stedet for at holde stille på de steder, hvor de normalt bruges. 

På grund af snelaget har vi ikke et helt klart indtryk af, hvor vi står med hensyn til omsåning. I løbet de næste 14 dage smelter sneen, og så bliver det tydeligt, hvor der skal omsås.

Sidst vi så afgrøderne frit fremme var til nytår. Dengang var vurderingen, at vi skulle omså 50 procent af vintersædsmarkerne. Vi har senere gravet nogle afgrøder frem fra sneen og haft dem i varmeskab, og her var vurderingen den samme. Det er normalt, at vi sår halvdelen af vintersæden om, og det er også det der er produceret såsæd til.

Siden efteråret, som var tørt, er der på 4,5 måneder kun faldet nedbør i form af 70 centimeter sne. Når sneen smelter, vil jorden hurtigt tørre op, og bekymringen er nu om vi så har vand nok i jorden frem til høst. Det må vi tage til den tid.

På grund af den tørre jord kommer vi til at røre så lidt ved jorden som muligt, når vårsæden skal sås. Det gælder om kun at køre ud med gyllenedfælder, såmaskine og tromle for ikke at miste fugten, og så sparer vi den sædvanlige harvning væk, hvor det er muligt.

Hvis såbedet nogle steder vil være tvivlsomt, vælger vi at kompensere ved at sætte udsædsmængden op, det betaler sig bedre end at harve fugten væk.  

I Nizhny Novgorod er det stadig vinter og nogle steder er markerne dækket af 40 centimeter sne.

Gødning og kemi til resten af sæsonen

I begge regioner har vi indkøbt og fået leveret den gødning og de planteværnsmidler, vi skal bruge til vækstsæson 2021 frem til høst plus Roundup efter høst.

I Kaliningrad købte vi 75 procent af planteværnsmidlerne allerede i efteråret 2020, og det blev sat ind på et opvarmet lager.

Dette er en usædvanlig praksis i Rusland. Dels køber farmerne tit på høstpantebrev, og dels har de færreste den likviditet til rådighed, som det kræver at spekulere i handel med gødning og planteværnsmidler. At benytte en kassekredit til det formål svarer sig ikke, idet renterne på en almindelig driftskredit er 16 til 18 procent i næsten alle tilfælde.

RBPI Group har likviditeten til at handle året rundt, og derfor køber vi altid gødning og kemi tidligt. Dels er vi så sikre på at få leveret de store mængder, vi skal bruge, og dels betaler det sig. I år har vi allerede set prisstigninger på en del planteværnsprodukter på 20 procent.

Her i foråret er kornpriserne stabile internt i Rusland, fordi myndighederne sender meddelelser ud om, at avlen står godt. Når man snakker med lokale farmere fra sortjordsområderne syd for Novgorod, som er Ruslands kornkammer, får man dog et helt andet indtryk.

Vintersæden er lige nu meget hæmmet, også i sortjordsområderne, og nu er vi spændte på at se hvad der sker med kornpriserne de næste 14 dage, når udbytte potentialet titter frem under sneen i det meste af landet.

Indimellem kan jeg godt få et smil på læben, når jeg læser meddelelserne fra Danmark om det russiske kornmarked, når jeg ved hvordan de russiske marker i virkeligheden ser ud. Men ok - det er det samme som en USDA-rapport med forsinkelser på op til tre uger og indimellem politisk spin, der måtte have nogles interesser. 

Myndighederne gør det formentligt for at være sikker på ikke at ende i en paniksituation, hvor opkøberne går amok, fordi der ikke er korn nok i markedet.     

Nizhny Novgorod: Aflæsning af de sidste 22 ton N34 gødning til denne sæson.