Dansker i spidsen for 4.100 ha sortjord i Rusland: Vi høster 80 hkg i hvede trods hård vinter

Af Klaus Mølgaard – fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har været ansat i Viking Agro i Rusland siden 2010 og fra 2012 som direktør. 

Før da har jeg arbejdet for DanRoots i Danmark i 15 år og været to år Hos Dan Agro Holding i Slovakiet.Så fik jeg et opkald fra ejerne af Viking Agro, som spurgte om jeg ville være ansvarlig for markbedriften, og jeg flyttede til Rusland.  

Viking Agro driver 4.100 hektar planteavl på lejet jord, som er beliggende cirka 400 kilometer syd for Moskva og med 200 kilometer fra grænsen til Ukraine. Den nærmeste store by er Orel, som ligger 100 kilometer væk, så vi bor langt ude på landet.  

Bedriften ligger i udkanten af sortjordsbæltet, og en stor del af vores jord er den meget frugtbare og dyrkningssikre sortjord, også kendt som chernozem. 

Vi har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre, det vil sige typisk minus 30 grader eller koldere. I denne sæson er jorden vandet godt op med masser af nedbør i efteråret, så afgrøderne vil fint kunne klare en forårstørke.  

Lige nu her midt i marts ligger markdriften stille, og de ansatte bruger tiden på blandt andet at vedligeholde og reparere på mejetærskerne i maskinhallen.    

Vi har fastlandsklima, det vil sige kolde vintre med typisk minus 30 grader eller koldere.

Det er en anden tid i dag

Som alle ved er Rusland i konflikt med Ukraine, det som den russiske regering kalder en "speciel militær operation", og Ukraine er støttet af Vesten og dermed også af Danmark. 

Som dansker mærker jeg primært konflikten, når jeg er i kontakt med Danmark og danske myndigheder. 

Man skal dog huske på, at alt ikke er sort eller hvidt, heller ikke når det gælder os danskere, som stadigvæk opholder os og arbejder i Rusland. 

Jeg er selv gift med en russisk kvinde. Vi har en fælles søn på seks år, Martin, og min kone Anastasia har en søn på 14 år, Konstantin, som jeg i praksis har været far for siden han var tre år gammel. Det er ikke en mulighed for os at blive familiesammenført i Danmark, så tanken på at rejse hjem til Danmark er slet ikke noget jeg bruger tid på. For jeg forlader selvfølgelig ikke min familie.

Når man som dansker rejser ud og bosætter sig i et land gennem 10, 15 eller måske 20 år og finder en kærlighed til landet på godt og ondt, må man også forstå, at man ikke bare lige flytter hjem igen.

Min familie: Martin, Konstantin, Anastasia og mig selv.

Sortjord med op til 150 centimeter muldlag

Som nævnt omfatter Viking Agros markbrug 4.100 hektar. Hele arealet ligger samlet omkring bedriftsbygningerne, men med så stort et markbrug har vi alligevel en afstand på cirka 20 kilometer til yderste mark.

En stor del af vores jord er den berømte sortjord. Det er en lerjord med et meget højt indhold af humus, cirka 6-9 procent, og med et muldlag til 40-150 centimeters dybde. Jorden er meget frugtbar og dyrkningssikker, og det er en porøs jord, som er meget nem at have med at gøre, fx smuldrer den nemt i frostvejr.

På grund af jordens høje udbyttepotentiale har vi valgt en høj-input dyrkningsstrategi. Jeg kan nævne, at gennemsnitsudbyttet i vinterhvede er 80 hkg pr. hektar, trods en som regel hård vinter, der tager toppen af udbyttet. 

Til ny høst er 941 hektar med vinterhvede den eneste overvintrende afgrøde. Derudover omfatter markplanen 1.214 hektar vårhvede, 904 hektar vårraps, 549 hektar vårbyg, 221 hektar solsikker og 221 hektar majs til modenhed.

Til næste sæson er det planen at jeg deltager med vinterhvede i den britiske YEN-dyrkningskonkurrence. Jeg vil sætte 50 hektar af til det, og jeg håber på at få Syngenta med på legen.  

Brugte traktorer hentet i Danmark

Da jeg kom til bedriften i 2012 drev Viking Agro cirka 1.600 hektar. Halvdelen af bygningerne var uden tag, og maskinparken var overvejende ældre maskiner af mærker som fx Belarus og Don  - og med en seks meter såmaskine til at klare hele såarbejdet. Det var kort sagt noget skrammel.

Siden da har jeg skiftet ud, så vi i dag har en mere pålidelig maskinpark. 

Jeg har blandt andet importeret i alt 16 brugte New Holland traktorer fra Danmark, som har kørt med gyllevogn på maskinstationer og efterfølgende ude hos danske landmænd. Traktorerne har vel 20-30.000 køretimer på bagen, og de har kørt hos os nu i 7-10 år. Ulempen er, at reservedelene efterhånden bliver dyre på de gamle traktorer. 

Af større traktorer har også en Case IH 620 på bælter og en New Holland T9-615 hjultraktor.

På tærskersiden har vi blandt andet et stk. russisk Torum 780, et stk. New Holland 8.80 rystermaskiner, tre stk. New Holland 8080 og en New Holland 10.90 på bælter, hvoraf de fleste har kørt i omkring 10 sæsoner.

Vi sår med to stk. 12 meter Lemken Solitaire og til rækkeafgrøder som majs og solsikke med en 12-rækket Gaspardo. 

Jeg har importeret 16 stk. brugte New Holland-traktorer fra Danmark. 

Vinterhvede hårdt ramt af vinteren 

Vinterhvede er vores eneste overvintrende afgrøde til ny høst.

De 941 hektar blev sået i perioden 3.-12. september. Sorten er en russisk sort, lugovskaya 4, som har god resistens overfor meldug, som er dyrt i kemi at bekæmpe, men er modtagelig over for septoria, som er billigt at bekæmpe. 

Til hveden er der ved såning placeret 100 kg NP 12-52 pr. hektar, og i efteråret er der yderligere tilført 150 kg N34 pr. hektar. Siden da er der ikke udført behandlinger.

Vinterhveden ser desværre ikke godt ud her midt i marts, og det gælder hele arealet. Vi har ikke haft sne af betydning hen over vinteren, så planterne har været udsatte efter barfrost med blæst.

Det sne, som er faldet, er hurtigt smeltet. Efter det seneste tøvejr stod der 5 cm vand i marken, som siden er frosset til, og lige nu står hvedeplanterne i en kage af is. Det er ikke de bedste udsigter.

Uanset hvedens tilstand vil jeg ikke så om. Det gør jeg aldrig. Jeg lader altid afgrøden stå til høst, og tager det udbytte jeg kan få.

Jeg holder mig til den strategi, vi har lagt for at passe afgrøderne gennem sæsonen. Hvis vi pludselig skal til at så om, gødske og sprøjte bliver mandskabet presset i bund, og det kommer det til at gå ud over pasningen af de andre afgrøder. 
De ansatte har selvfølgelig også brug for at holde fri, og jeg mener det vil være en forretningsmæssig forkert beslutning at løbe risikoen for at komme bagefter i de andre afgrøder.

Vinterhveden har det svært i øjeblikket.

Det bedste ved planteavl i Rusland

Hvis jeg skal nævnte det bedste ved at være planteavler i Rusland, så er det at være i et land der vil landbruget. Man kan nemlig mærke, at myndighederne og samfundet er positive overfor landbruget.

Her i Rusland giver det status, at du forstår at bruge pesticider og gødning til at høste høje udbytter, og at du har mange ansatte, du betaler løn til. Vi i landbruget føler, at vi er accepteret og er en del af samfundet. Det stik modsatte er, efter min opfattelse, gældende i Danmark. 

Der er selvfølgelig også mindre gode ting ved at drive et markbrug i Rusland. Ja, vi har fx bureaukrati og måske nogle gange udfordringer med medarbejderstaben, men det har man da også i Danmark. Jeg har så valgt ikke at jamre eller bekymre mig, for så kunne jeg jo lige så pakke kufferten.

Handelsgødningen til brug i foråret er kommet i hus.