Driftsleder på herregård: Såning af hvede forsinket - snydt af vejrudsigten

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

På Ausumgaard har vi haft en markant vådere august og første halvdel af september end normalt. Her i området begyndte vores konventionelle naboer først at så samtidig med os, så der har været stille på markerne.

Som økologer sår vi normalt vintersæd senere end i konventionel planteavl, for at sikre at ukrudtet ikke vokser sig for stort i efteråret.

Anbefalingen for såtid for økologisk vintersæd lyder generelt på en start omkring 1. oktober.

Så sen såning giver dog erfaringsmæssigt ikke en stor succesrate på vores nordvestlige, kolde egn og på lerjord. Det vil komme til at knibe med fremspiringen, og det er heller ikke sikkert, at planterne når at blive store nok til at klare sig over vinteren - og i øvrigt også at kunne konkurrere med ukrudtet

Derfor trækker vi såningen længst muligt, men med et mål om at starte ca. 20. september og så være færdig med udgangen af måneden.

Efter vi er gået over til økologi, pløjer vi al jorden af hensyn til ukrudt. Tidligere etablerede vi ofte hvede pløjefrit efter raps.

Flere hektar med vinterhvede og hestebønner

Vi gik i gang med at så de 85 hektar vinterhybridrug den 20. september med vores 6 meter Horsch Pronto såmaskine. Vi øger generelt udsædsmængden 20-25 procent i forhold til konventionel avl, og lagde ud med 2,5 unit, som er meget højt.

Mandag 23. september havde vi også sået hveden færdig, dog minus 10 hektar. Jeg var nemlig ved at indhente ploven, og lod så de sidste 10 hektar ligge, så jorden kunne tørre et par dage.

Med melding om tørvejr var det en fin plan, tænkte jeg. Så kom der alligevel næsten 10 mm nedbør dagen efter, og det har først været muligt at så det sidste stykke mandag 7. oktober.

I alt fik vi sået 100 hektar vinterhvede. Det var 25 hektar mere end planlagt - og jeg udvidede hvedearealet fordi det dels var godt såvejr, dels nåede jeg lige at læse i en markedsorientering, at prognosen for foråret lyder på rigeligt udbud af rug, vårbyg og havre.

Til foråret er det også planen at øge arealet med hestebønner fra 60 til 90 hektar på grund af den gode efterspørgsel på proteinafgrøder. Både de ekstra hektar med hvede og hestebønner sker på bekostning af vårbyg, som dermed bliver skåret 25 procent ned i forhold til høst 2019.

Vi har dog stadig vårafgrøder i ca. 40 procent af sædskiftet. Det er en del over den andel på 15-20 procent vårafgrøder, vi havde som konventionelle planteavlere, hvor vi i høj grad havde et sædskifte baseret på vinterafgrøder.

Det går naturligvis ikke længere, for vi skal sørge for at veksle mellem vår- og vinterafgrøder for at holde græsukrudtet i skak.

Springer nok over strigling i efteråret

For de 10 hektar sent sået vinterhvede bliver det spændende at se, hvordan udbytte og ukrudtstryk falder ud i forhold til den hvede, som er sået 14 dage tidligere. Jeg kan dog godt frygte, at fremspiringen bliver dårlig, fordi vejret tegner gråt og smattet den næste uges tid.

Vi er lidt udfordret af agersnegle i vinterhveden, der er sået efter vinterraps, men ellers har vi nogle rigtig pæne vintersædsmarker.

Normalt vil vi strigle vintersæden en gang her i oktober, hvis vejret er til det, men noget tyder på at vi kommer til at springe det over. Til gengæld vil koldt, vådt vejr også betyde, at ukrudtet ikke lige frem spurter afsted. Til foråret skal vi være på dupperne med at få striglet, så tidligt føret giver mulighed for det.

Nyt set-up for græsprotein

I skrivende stund er det stadig uafklaret, hvornår vi kan bygge et anlæg med centrifuge og skruepresse til vores projekt med at producere græsprotein.

Vi mangler fortsat at få afklaret finansieringen af anlægget til 15 mio. kr. Det er for stort et beløb til, at vi kan bære risikoen alene med den usikkerhed, der altid vil være om en fremtiden for en ny produktion. Vi kan risikere at stå med usælgeligt grej for mange mio. kroner.

Hvis vi kommer i gang med at producere græs til anlægget i maj-juni 2020, som vi fortsat tror på, kommer der til at ske ændringer i vores set-up fra næste år.

Vi kommer til at gå fra en koncentreret indsats med 3-4 slæt  á to dage på en sæson til, at vi skal høste græs løbende hen over sommeren.

Maksi Grass er løsningen til græshøst

Hidtil har vi haft maskinstation til at skårlægge, rive, snitte og køre græsset sammen i silo. Vi har så suppleret med to vogne til frakørsel.

Til produktion af græsprotein skal græsset høstes løbende over 5-6 måneder. Græsset må hverken efterlades på jorden eller snittes for at vi kan producere den ønskede kvalitet, og det skal formentlig høstes som hele strå.

Det kan vi gøre med en irsk produceret Maksi Grass friskgræs-høster, der er udstyret med skiveskårlægger foran og elevator til at køre græsset op i kassen.

Der kører flere vogne af den slags i Danmark, og det er rart, at der er en kendt og afprøvet teknik til den opgave. Jeg har allerede set teknikken i aktion et par gange.

Vi vil nok selv købe en friskgræshøster, og så ansætte en mand ekstra til at varetage opgaven med dagligt at køre græs hjem.