Driftsleder for stort markbrug: Vi nydræner 50 hektar i foråret - sådan gør vi

Af Thomas Madsen, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

På HSH Agro er den største opgave lige nu at gøre klar til at nydræne cirka 50 hektar, inden foråret kommer. Det er et omfattende arbejde, men det er også den billigste hektar af det vi har, vi kan optimere.

En våd mark kræver ekstra behandlinger omkring vandhuller, du kører måske fast og udbyttet er lavere, så det er bare en dyrere mark at avle. Det går lige på bundlinjen.

Kan du skære nogle af de ting væk, er det et fremskridt, for målet er jo, at vi skal ind på marken og lave et stykke godt arbejde hurtigst muligt og så ud igen. Det er for dyrt at begynde at tumle rundt på marken.

Lige nu forbereder vi infrastrukturen til opgaven. Det vil sige, at vi sætter gamle overkørsler i den rette dybde, gør drængrøfter klar med korrekt dybde og får vendt nogle gamle rør, så alt kan komme til at køre rigtigt.

I dag er stort set hele bedriftens areal drænet, men det er sket tilbage i primært 1950erne og 60erne. Der er tale om gamle lerrør, der ikke længere har den gavnlige effekt, de burde have. En anden udfordring er, at rørene ligger enten utroligt højt eller også dybt nede, hvor de er tidskrævende at finde og få spulet. Så tidens tand har indhentet dem.

Alle dræn til grøft eller spulebrønd

Når vi nydræner i dag, bliver alle drænrør ført til grøft eller spulebrønd. Slangerne bliver gravet ned med bæltegraver og drænkasse, og så følger en traktor med sandvogn efter.

I gamle dage har man gravet rørene ned med håndskovl eller mindre gravemaskiner, og der er oftest valgt en linjeføring med korteste vej eller mod laveste punkt.

Nu vender vi tingene lidt ved altid at lade linjeføring gå til grøfter, og skulle vi komme hen henover en bakketop for at få tingene til at passe, gør vi det.

Som udgangspunkt lægger vi drænslanger ud for hver 20 meter, og så kører vi tværs igennem alle gamle lerrør. Vi har en sandvogn kørende ved siden af, og når vi møder et gammelt lerrør, trækker vi drængrus med op for at være sikker på at få området afvandet ordentligt.

De nye drænrør er almindelige nøgne drænslanger, primært med 100 mm diameter. Vi lægger filt under bunden af slangen, så et kildevæld ikke kan poppe op og presse vand og sand op i røret. Efterfølgende bliver slangen pakket ind i drængrus. Vi nivellerer selvfølgelig altid for at sikre, at vi har det rigtige fald.

De tre vigtigste opgaver i 2020

Hvis jeg skal pege på de tre vigtigste opgaver for HSH Agro i 2020 er det følgende:

1. Efterafgrøder

Vi er fra og med dyrkningssæson 2020/21 pålagt at øge andelen med efterafgrøder til 48 procent af markbruget for at leve op til de nye krav.

Jeg håber regeringen begynder at kigge på reglerne for efterafgrøder, for nu det går det ud over det faglige. Jeg er ellers glad for efterafgrøder, og jeg synes de er gavnlige nogle steder. Men med nye krav kommer tiden mere til at gå med papirarbejde, end hvad efterafgrøderne kan bidrage med.

Vi får store knaster med tidspunkt for etablering, selve etableringen og håndteringen bagefter. Jeg regner med, at vi bliver nødt til at skifte 100 hektar vinterhvede ud med vårsæd, så vi kan etablere de efterafgrøder, vi skal, og med deraf følgende reduceret kornhøst. Udledning af CO2 vil også stige.

De økonomiske konsekvenser for dækningsbidraget kommer vi først til at kunne se i 2021. Det bliver en udfordring at indhente det tabte, måske bliver det ved at skære ned på omkostningerne.

2. Registrere afgrøder på markniveau

I dag har vi time-sag styring til at måle maskinomkostningerne. I år udvider vi registreringerne på to felter.

For det første vil vi for hver enkelt mark registrere tidsforbruget til de forskellige behandlinger ved at sætte et fælles gps-system på hele maskinflåden. Dermed kan vi følge produktionsøkonomien tæt for hver enkelt mark i stedet for som i dag kun at få et gennemsnitstal for DB for hver afgrøde på hele ejendommen.

På sigt er det planen at graduere tildeling af fx kali efter udbyttekort. Det er den retning, vi vil gå i, så vi udnytter de værktøjer, der er til rådighed i dag for at praktisere præcisionslandbrug. Det er en læringsproces for både mig og medarbejderne.

For det andet sætter vi teknik på mejetærskeren til at få tegnet udbyttekort for hver mark. Dermed kan vi se præcis hvor i marken, vi tjener det bedste DB, og det kan anvendes som beslutningsstøtte til at placere afgrøder. Udbyttekort kan naturligvis også anvendes i forbindelse med gradueret tilførsel af hjælpestoffer.

Med et udbyttekort kan vi også se, om vi får en udbytteeffekt af nydræning. På nogle marker nydræner vi kun halvdelen, og nu kan vi sammenligne udbytterne i de to halvdele.

3. Rettidighed

I 2020 skal vi prøve at ramme rettidigheden i marken i samklang med naturen. Det har været vanskeligt i 2019, fordi det har været så vådt. Vi har måttet satse og så tro på, at vi skulle køre.

I virkeligheden kan vi umiddelbart ikke optimere beslutningerne på dette område. Omvendt er veldrænet jord et godt værktøj til at øge mulighederne for rettidighed. Derfor er dræning også nøglen til at få succes i forhold til bedriftens geografiske placering, og det fylder utroligt meget i vores hverdag.

Vedrænet jord er også afgørende for at få en god produktionsøkonomi, så vi får tid til at udføre andre opgaver. Derfor øger vi vores fokus på dræning fremover.

Dette er sidste blog fra Thomas Madsen. Mark Plus siger tusind tak for de mange interessante beretninger fra HSH Agro.