Dyrker både øko og konventionel: Sådan får jeg styr på græsukrudtet

Anders Spanggaard svarer på månedens spørgsmål i Landmandspanelet. Læs svarene fra alle fire landmænd i det nye nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer i denne uge.

Hvad gør du for at styre græsukrudt?

 

Anders Spanggaard, Oddense i Salling, 730 hektar, hvoraf 300 omlægges til økologi:

"Vi har ikke nævneværdige problemer med græsukrudt og er fri for agerrævehale og væselhale.

På de konventionelle arealer holder vi græsukrudt i skak ved at bruge Kerb i vinterrapsen. Vi sår vinterhvede forholdsvis tidligt og bruger en høj dosis DFF i efteråret suppleret med Cossack i foråret.

På de økologiske arealer er det særdeles vigtigt at etablere afgrøderne under gode betingelser. Derudover sår vi med en lidt højere udsædsmængde end normalt, så afgrøden bedre kan konkurrere med ukrudtet. Vi har indtil videre kunnet styre ukrudtet ved at blindstrigle og strigle, da vi startede med rene marker.

På sigt er vi dog forberedt på, at det kan blive nødvendigt at intensivere harvningen på de økologiske arealer. Vi håber også, at kraftige efterafgrøder kan bruges som et værktøj til at hæmme ukrudtet.

Alle økologiske arealer pløjes, mens vi på de konventionelt drevne arealer sår direkte efter spinat, raps og kartofler."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.