Efter flere uger uden nedbør: Eksperter er bekymrede for årets høst

Flere måneder uden nedbør, samt regnløse og varme uger forude er ifølge eksperter nu en reel trussel for den kommende høst.

Flere måneder uden regn og knastørre marker udgør nu reel trussel mod den kommende høst.

Flere eksperter vurderer over for erhvervsmediet Finans, at afgrøderne vil tage alvorligt skade, medmindre der kommer store mængder regn i løbet af bare to uger. Vejrudsigten byder kun på enkelte byger og dermed ikke udsigt til regn af betydning. Samtidig vil temperaturen stige, hvilket forværrer afgrøderne.

- Situationen begynder at blive kritisk for både vinterafgrøderne (som sås i efteråret, red.), der nu har et stort forbrug af vand, og for vårafgrøderne, som stadig har et begrænset rodnet og er relativt sårbare. Afgrøderne går nu ind i en afgørende fase og har brug for store mængder regn inden for et par uger. Et par millimeter hist og her batter intet. Hvis tørken fortsætter gennem hele maj, vil vi stå i en meget alvorlig situation, vurderer landskonsulent Søren Kolind Hvid fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, overfor Finans.

Det er usædvanligt, at manglen på vand er så udtalt tidligt på året. Under tørken i 2018 regnede det frem til slutningen af april. På nuværende tidspunkt har det stort set ikke regnet i to måneder, og DMI’s tørkeindeks for hele landet er steget til 9,7 på en skala fra 1 til 10.

Dermed har foråret været det næsttørreste, DMI nogensinde har registreret.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.