Følg risikomodel og spar markant på sprøjtninger mod Septoria

Risikomodeller kan markant reducere brugen af fungicider mod septoria i hvede. Det viser markforsøg i 2018 og 2019, skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.

Forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle risikomodeller for sygdomme i afgrøder for at støtte landmandens beslutninger om, hvornår der er behov for at anvende fungicider. Nu har forskerne  i samarbejde med Seges afprøvet to risikomodeller for septoria i hvede.

I Danmark sprøjter man normalt vinterhvede to-tre gange per sæson bl.a. for at bekæmpe septoria forårsaget af svampen Zymoseptoria tritici. Forskere fra Institut for Agroøkologi mener dog, at antallet af sprøjtninger kan reduceres, hvis der i højere grad anvendes risikomodeller til fastlæggelse af bekæmpelsesbehov. 

”Behovet for bekæmpelse af septoriasygdomme i hvede varierer betydeligt fra år til år og fra sted til sted. Sygdommen er primært drevet af såkaldte fugthændelser, det vil sige regn, dug eller høj luftfugtighed fra hvedens strækning og frem til begyndende kernefyldning,” forklarer seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Herudover spiller sortens resistens også en stor rolle i forhold til at bekæmpe sygdommen. 

To modeller testet

I et Nordisk-Baltisk projekt kaldet Spot-it har forskerne afprøvet to risikomodeller for septoria i 47 markforsøg i hvede.

En risikomodel er normalt baseret på vejrdata, sygdomsovervågning og bekæmpelsestærskler, der anvendes som et vigtigt element i en såkaldt IPM-strategi (Integrated Pest Management).

De to risikomodeller blev afprøvet over to vækstsæsoner i 2018 og 2019, så forskerne har kunnet validere, om modellerne giver korrekte anbefalinger for bekæmpelse. Forsøgene blev udført i Danmark, Litauen, Norge, Sverige og Finland. I Danmark deltog Seges også i forsøgene.

De to modeller, der blev testet var:

• Planteværn Onlines Septoriamodel. Den bygger på dage med nedbør, hvor fire-fem dage med 1 mm udløser en anbefaling til behandling med fungicider
• Septoria fugtighedmodellen. Den bygger på antallet af sammenhængende timer med fugtige blade, nedbør eller målt relativ luftfugtighed på ≥ 85 procent. Modellen kræver 20 sammenhængende timer med fugt, før den anbefaler en behandling med fungicider.

”Når modellerne viser, at der er behov for behandling med fungicider, antages det, at afgrøden efterfølgende er beskyttet i 10 dage. Efter de 10 dage skal modellerne igen benyttes til at vurdere bekæmpelsesbehovet,” forklarer Lise Nistrup Jørgensen.

Risikomodeller og normal praksis

I Spot-it-projektet blev modellerne sammenlignet med behandlinger, som repræsenterede normal bekæmpelsespraksis. 

”Sæsonen 2018 var ekstremt tør, mens 2019 havde en gennemsnitlig nedbørsprofil. Vi fandt, at ved at følge anbefalingerne fra de to risikomodeller kan man opnå en god og acceptabel sygdomsbekæmpelse,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen.

I 2018 anbefalede de to risikomodeller meget få behandlinger, hvilket sparede mere end 80 procent af sprøjtningerne i forhold til standardbehandlingerne. I 2019, som var en mere våd sæson, anbefalede modellerne ca. 30 procent færre sprøjter sammenlignet med standardbehandlingerne.  

”Vi ved godt, at landmændene nuancerer deres indsats afhængigt af sæsonen, og som følge af tørken i 2018 sprøjtede landmændene også med en lavere dosis og frekvens end normalt, men antallet af behandlinger var alligevel i gennemsnit mere end dobbelt så højt som anbefalet af modellerne.

Hvis man havde fulgt vejledningerne fra modellerne, kunne man have sparet den ene af de to sprøjtninger” forklarer Lise Nistrup Jørgensen.

De opnåede nettoudbytter efter sprøjtningerne blev også vurderet fra forsøgene og også her gav modellerne bedre resultater sammenlignet med standardbehandlingerne. 

”De to testede modeller klarer sig lige godt i de udførte forsøg. I vores forsøg gav modellerne de bedste nettoudbytter i 95 procent af forsøgene i 2018 og i over 50 procent af forsøgene i 2019, når vi sammenligner med standardbehandlingerne med to eller tre sprøjtninger.

Vi har også sammenlignet resultaterne fra de to modeller med forsøg, hvor der kun er udført en enkelt sprøjtning, og modellerne gav stadig en mere korrekt anbefaling i 54-69 procent af forsøgene.

Alt i alt konkluderer vi, at modellerne har givet gode anbefalinger, og især i tørre vækstsæsoner har de vist et stort potentiale for at reducere indsatsen med fungicider og forebygge unødvendige sprøjtninger. Vi ser også, at effekten er mindre, men stadig tydelig i år med mere normale forhold,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen.