Fem gode råd om artsvalg til frivillige efterafgrøder
Det er tid til at tage beslutning om hvilke arter til frivillige efterafgrøder, du skal bestille hjem.

Af Majbritt Rytter Christensen, planteavlsassistent, Agrovi

Nu hvor sommeren er over os, er det ved at være på tide at tage stilling til, hvilke arter eller blandinger du skal bestille hjem til etablering af efterafgrøder.

Her er nogle bud.

1. Ønskede egenskaber

Først og fremmest skal du tage stilling til, hvilke egenskaber du ønsker af efterafgrøden.

Ideen med efterafgrøder i det hele taget er de gode egenskaber i forhold til at gøde jorden, hæmme ukrudtet og holde på næringsstofferne, samt i nogle tilfælde gøre visse næringsstoffer lettere tilgængelige for den efterfølgende afgrøde.

Nogle virker endvidere hæmmende på nematoder og skadedyr.

2. Etårig eller toårig

Arter, der kommer langsomt fra start og er toårige, er ofte egnede til undersåning.

Enårige typer, der har en hurtig og kraftig vækst, er bedst egnede til såning efter høst af hovedafgrøden.

3. Jordtype

På blandet og leret jord, hvor du vil dyrke afgrøder med almindelig roddybde, skal der vælges arter med hurtig frigivelse af kvælstof og dybe rødder, som for eksempel olieræddike, gul sennep og rug. Man bør overveje at vælge arter, der udvintrer. 

Er der tale om sandet jord, eller vil du efterfølgende dyrke afgrøder med overfladiske rødder, som for eksempel løg, salat eller kartofler, bør du vælge vinterfaste arter, der holder længere på kvælstoffet og først nedmuldes i begyndelsen af foråret.

Syv gode råd om efterafgrøderMark 18. maj · 07:59

Her er arter som cikorie, rajgræs, vinterrug (egnet i rapssædskifte som alternativ til gul sennep og olieræddike) relevante at overveje.

4. Til foderbrug

Er formålet, at efterafgrøden skal bruges til afgræsning, kan man opnå et godt foderudbytte og optimere brugen af jorden henover året, samtidig med at man udnytter de andre nyttige egenskaber, efterafgrøderne har.

Gode arter til foderbrug er for eksempel rug, fodervikke, olieræddike, lupin og rajgræs. Køer foretrækker græsser og halvgræsser, mens får hellere spiser urter.

5. Blanding eller renbestand

Vil du dyrke en efterafgrødeblanding eller en afgrøde i renbestand?

Frøblandinger til frivillige efterafgrøder er oftest kendetegnet ved en bred og alsidig sammensætning af plantearter. Målsætningen er også her at give hurtig vækst for at undertrykke ukrudtet, en god rodudvikling samt stor produktion af biomasse. Blandingerne giver desuden god jordløsning i flere lag.

Eksempler på blandinger kan for eksempel være olieræddike og vikke, eller olieræddike, lupin og honningurt. En simpel og billig blanding, der også går i et rapssædskifte, kunne være honningurt og vikke.

Husk altid, at honningurt og andre småfrøede arter skal sås nænsomt og ikke for dybt.

Vil man spare penge, kan man med fordel blande selv, dette kan give en besparelse på ca. 150 kr. pr. hektar. Og udsår man før høst, vil arbejdspresset senere lettes betydeligt.

Husk, at uanset hvilken efterafgrødesort-, eller blanding du vælger, gælder det, som med alle andre etableringer, at en rettidig såning giver det bedste resultat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.