Forsker: Gamle drænrør kan ikke rumme nutidens nedbør

Gemt nede i jorden ligger en forklaring på mange af de oversvømmelser, du kan se i landskabet i denne vinter. Landmændenes dræn er nemlig, i følge Søren Munch Kristiansen, der er jordbrugsforsker på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet , blevet for gamle mange steder.

"Situationen er værst i Vest-, Midt- og Nordjylland, siger Søren Munch Kristiansen til DR P4 Midt & Vest.

I de områder af landet startede man dræningen for 80-90 år siden. I dag er mange rørsystemer slidte og ikke længere fuldt funktionsdygtigt.

"Nogle rør kan være knækkede eller hælder ikke rigtigt. De store landbrugsmaskiner trykker på jorden. Derfor virker systemet af rør i jorden ikke helt så godt længere", siger Søren Munch Kristiansen.

De stigende nedbørsmængder er også med til at forværre situationen med de gamle dræn. Situationen har været særlig slem i det meget våde efterår i 2017.

"De gamle drænrør er dimensioneret til de nedbørsmængder, man havde for omkring 100 år siden. Men siden dengang er nedbørsmængderne herhjemme steget med 15 procent. Så selv hvis de gamle dræn stadig er intakte, kan de ikke klare nutidens vandmængder", forklarer Søren Munch Kristiansen.

Ingen ved præcist, hvor store arealer det drejer sig om, men i 1970'erne og 1980'erne vurderede Landbrugsministeriet og landbrugets organisationer, at mellem 200.000 og 500.000 hektar var for dårligt drænet.

Et areal større end Fyn.

Hos Vestjysk Landboforening understreger formand Søren Christensen, at det er helt afgørende, at landmændene også fremover kan komme af med vandet på markerne.

"Skal vi have en produktion, er det helt nødvendigt, at vi kommer af med vandet på vores arealer", siger han.

Søren Christensen er enig i, at gamle drænrør er et problem nogle steder.

"Men når det er sagt, så er det stadig et stort problem for os, at vandet har stået for højt i mange vandløb", siger den vestjyske landboforeningsformand.

Det koster mellem 15.000 og 30.000 kroner at dræne en enkelt hektar.