Forstå vigtigheden af C:N forholdet for dine efterafgrøder

Af Anne Darre-Østergaard, planteavlsassistent, Agrovi

For den lille organiske kemiker er der et grundstof, der vil herske over dem alle, nemlig, nr. 6, carbon, eller kulstof.

Alt liv her på jorden er baseret på kulstof. Kulstof indgår i alle biologiske molekyler. Vi mennesker består af ca. 18,5 procent kulstof og presser man det meget hårdt sammen får man - ifølge nogle - kvindens bedste ven, nemlig diamanter.

Men hvad er kvælstofs forhold til kulstof?

Kulstof og kvælstof i planter

I planter indgår kulstof i sukkerarter, stivelse og polyphenoler som lignin.

Udover en god portion kulstof består planter af ca. 1,5 procent kvælstof (og 15 andre grundstoffer). Nogle planter fikserer kvælstof fra luften, andre skal have den gennem gødning.

Kulstoffet optager planterne via atmosfærisk CO2. Begge grundstoffer bruger planterne til at danne nye celler og et hav af metabolitter. Men kulstoffet vil vi også gerne have bundet mere af i jorden – og kvælstoffet skal hjælpe os med det.

Græs lagrer op til 45 procent af deres kulstof i rødderne, mens majs kun har 16 procent i rødderne og hvede 23 procent. Græs kan derfor være med til at udnytte kulstof fra atmosfæren og binde det i jorden - hvor det oprindelig kom fra.

Det er derfor vigtigt at dyrke afgrøder med højt kulstofindhold i rødderne.

Efterafgrøder og C:N forhold

I disse dage blomstrer olieræddikerne smukt rundt om i landet. De skal sikre god jordstruktur samt opsamle overskydende kvælstof fra jorden og give den - sammen med andre næringsstoffer - til næste afgrøde.

På nogle marker er der etableret forskellige bælgplanter som frivillig efterafgrøde. Bælgplanter danner som oftest ikke særlig meget ved/træstof. Det kan olieræddiken derimod.

Bælgplanter bliver derfor hurtigt nedbrudt, mens olieræddiken er lang tid om det. Er der tale om en kraftig olieræddike, kan det tage op til to år, førend den er helt nedbrudt.

Når planter bliver nedbrudt snakker man om, hvordan deres C:N forhold er. Det kan være en abstrakt størrelse at forstå, så lad os tage luppen frem og starte ved jordmikroorganismerne, som står for nedbrydningen af planter.

Mikroorganismers egen C:N ratio er estimeret til at være 8:1 og deres diæt skal være på 24:1. De skal have 16 enheder kulstof til energiforbrug og 8 enheder kulstof til vedligehold pr. kvælstofenhed. Det er dette 24:1 forhold, der så at sige styrer jorden.

Hvedehalm har et C:N forhold på 80:1, hvilket er ret højt. Når planter har et højt C:N forhold, bruger mikroorganismerne kvælstof fra jordens kvælstofpulje til at nedbryde hvedehalmen.

Vikke har et C:N forhold på 11:1, hvilket er ret lavt. Vikke bidrager derfor til jordens kvælstofpulje, fordi dens C:N er lavere end 24:1, som var det optimale for mikroorganismernes diæt.

Hvis der er både en afgrøde med et lavt og højt C:N forhold tilstede i marken, er der altså ”mad” til, at mikroorganismerne kan omsætte både den hurtigt omsættelige og den mere tungt fordøjelige. 

Langtidsplanlægning

Et studie fra Litauen undersøgte C:N forholdet i forskellige dele af vår- og vinterraps, rødkløver og hvede. Her fandt de, at den plante, der bidrog mest til jorden, var vikke, derefter raps og sluttelig hvede.

Grunden til, at rapsen fik en andenplads, var langtidseffekten. Godt nok var de mest lignificerede dele af rapsen i gennemsnit 1,7 år om at blive omsat, men det gav en god forfrugtværdi i de efterfølgende to vækstsæsoner.

Afhængig af plantedel og ”forarbejdningsgrad”, var der også forskel på nedbrydningshastigheden. Tærskede plantedele  - med større overfladeareal og derved bedre jordkontakt - blev hurtigere nedbrudt end fx intakte stængeler.

Dette eksempel kan man ret let sammenligne med en kraftig olieræddike. Her og nu forbruger den kvælstof fra jordens pulje, men på længere sigt bidrager den til jordpuljen og har derfor en god forfrugtsværdi. Der vil ligge rester af rapsen i jorden, som formulder hen over de næste år og derved frigive næringsstoffer til de(n) efterfølgende afgrøde(r).  

1 + 1 = 3

Det er derfor det er vigtigt at have både hurtigt omsættelige efterafgrøder, såsom vikke sammen med mere langsommeligt omsættelige arter som olieræddike.

På nuværende tidspunkt er det dog ikke tilladt at have bælgplanter som pligtig efterafgrøde. Studier fra Københavns Universitet har dog vist, at der ikke er en øget udvaskning af kvælstof, når man har vikke i blanding med olieræddike, sammenlignet med ikke-bælgplanter i ren bestand.

Vi håber derfor, at det en dag bliver muligt, at have bælgplanter med i de pligtige efterafgrøde blandinger. For når man tænker langsigtet både med sine efterafgrøder og hovedafgrøder kan man sikre en kontinuerlig til(bage)førsel af næringsstoffer på ens marker og samtidig holde gang i det mikrobielle liv under jorden.

Resultatet er, at der er næring til liv både over og under jorden.