Frøavlere har kurs mod flot år - gode udbytter og fin kvalitet

Udbytterne for årets frøhøst tegner til at blive rigtig gode. Afsætningen og kvaliteten er tilmed i top.

Det er sjældent, at der ikke er én eller flere arter af frøgræs, der skuffer.

I år ser det ud til, at alle arter giver middeludbytter - eller udbytter, der er bedre end de seneste fem års gennemsnit. For nogle arter er udbyttet særdeles godt. Det gælder blandt andet svinglerne: Rødsvingel, strandsvingel, bakkesvingel og engsvingel.

Det er det billede, der tegner sig lige nu, hvor DLF, DSV og Barenbrug har taget mellem en tredjedel og halvdelen af årets frøhøst ind.

Afsætningen af græsfrøet går tilmed godt. Det skyldes dels en god kvalitet af frøene, dels at frøhøsten i USA, Canada og Holland er mindre end normalt. I USA og Canada er det tørke, der har kostet udbytte. I Holland er der faldet for meget vand.

Det har banet vej for, at der kan afsættes større mængder dansk produceret frø på markeder, hvor det hidtil har været svært at få en fod indenfor. Det gælder bl.a. USA og Kina.

Stor variation i rajgræs

Rajgræs og rødsvingel udgør tilsammen 75-80 pct. af den samlede danske frøhøst. Rajgræs er den største art, og tegner sig for ca. halvdelen af den danske frøhøst.

En del af rajgræsfrøene høstes senere end de øvrige frøgræsarter. Derfor har nogle marker med rajgræs været ramt af tørken i juli, ligesom en periode med nedbør i høst har kostet især jyske avlere udbyttetab.

»Det har givet variationer i udbyttet og en samlet høst på middel niveau«, siger Birthe Kjærsgaard, avlschef hos DLF Øst.

Hun tilføjer, at der i partier fra tørkeramte områder er problemer med, at kimen i rajgræsfrøene er dårligt udviklet.

Gode udbytter i svingler

»Sidste år skuffede svinglerne og gav 15 pct. mindre end normalt. I år har de givet 15 pct. mere end normalt. Det er en forskel på 30 pct.«, siger Birthe Kjærsgaard.

Hun bakkes op af Carsten Jørgensen, avlschef hos DSV, som fortæller, at især bakkesvingel har givet godt. Hos nogle landmænd over 50 pct. mere end normalt.

En anden solstrålehistorie er ifølge Birthe Kjærsgaard økologisk rødkløver, som hos nogle avlere har givet mere end dobbelt så meget som normalt.

Omvendt har hvidkløver været en skuffelse hos nogle avlere på Fyn og Sjælland, da skadedyr har kostet store udbyttetab. For konventionelle dyrkere af hvidkløver har udbyttet som gennemsnit været ca. 10 pct. højere end normalt.

Faktaboks

Græs- og kløverfrø

  • Danmarks areal med græs- og kløverfrø ligger på ca. 100.000 ha. ud af ca. 500.000 ha. på verdensplan.
  • EU og USA står for ca. 80 pct. af produktionen. Resten dyrkes i lande som Canada, New Zealand og i Sydamerika. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.