Fra landmand til Ole ’Gearløs’: Udvikler intelligent maskine til marken

Ole Green er efterhånden meget mere end en landmand. Et af hans seneste projekter er maskinen Robotti, som han håber på sigt kan revolutionere landbruget.

Stifter af selskabet Agro Intelligence Ole Green har søsat endnu et projekt, han kalder Robotti. En selvkørende markmaskine, der selvstændigt kan benytte en række redskaber i marken. Sensorer og avanceret programmering gør den ekstrem præcis og i stand til at bruge store mængder data om jordbundsforhold, afgrødestatus og meget andet, som opsamles i marken.

»Det er det, som gør den unik, - det er et intelligent redskab, der kan håndtere datamængder, som et menneske ikke ville kunne,« siger direktør og medejer Ole Green.

Han er uddannet landmand og har drevet et større areal markbrug ved Ringkøbing, men har nu kun 20 hektar tilbage på sin egen gård. I stedet har han fokus primært rettet mod Agro Intelligence. Virksomheden er i spil til at vinde Årets Innovationspris på Vækst 2016-konferencen 16. september.

Robotti kan i øjeblikket benyttes til for eksempel planteetablering, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og jordbearbejdning med minimal jordpakning, da robotten kun vejer 600 kg. Og mange andre opgaver kommer til i fremtiden, siger direktøren.

Langsom revolution

Landbruget skal bevæge sig hen imod, at landmandens evne til at reflektere og problemløse i sit faglige arbejde kan udnyttes fuld ud, mener idémageren.

»En traktor, der kører af sig selv, gør ikke nødvendigvis kalkulerne bedre hos den enkelte landmand. En robot skal være mere end det, - den skal være et intelligent redskab, som giver værdi i hele kæden,« siger Ole Green.

Netop derfor er det vigtigt at udvikle intelligente redskaber, der kan give overblikket tilbage til landmand.

»Vi skal væk fra tankegangen om, at redskaber i marken skal trækkes frem af noget stort. I hundredevis af år gik vi bag ploven og kiggede på arbejdet. Det overblik kan teknologien bidrage til at give tilbage til landmanden.«

Kendt fra TV

Ole Green er måske mest kendt for SenseSeed, - et stykke teknologi, der sikrede ham andenpladsen i DRs TV-konkurrence Vækstfaktor. Sensoren, formet som en bold, kan registrere fugt og temperaturer i korn og forhindre tabt fortjeneste på grund af forrådnelse. Han har masser af andre idéer i ærmet.

»Jeg er ikke bange for at blive grinet af, og jeg vil hellere have 10 idéer, hvor kun én kan bruges end slet ingen,« siger opfinderen.

Mere om dette tema

Fredag d. 16. september på Randers Havn

Fremtiden er tættere på end vi aner, og vi står over for en radikal digital og teknologisk omvæltning, der kommer til at påvirke alle dele af virksomheden.

En ny undersøgelse fra PwC viser, at næsten halvdelen af alle topledere nu forudser, at deres virksomheds kerneforretning i løbet af få år er forandret eller helt væk.

47 procent af landets topledere mener, at teknologi og digitalisering er en topprioritet. Til sammenligning blev det kun nævnt af 25 procent af toplederne i en tilsvarende undersøgelse fra 2015. Ny teknologi og digitalisering springer dermed otte pladser op på toplederens dagsorden.

På Vækst '16 gearer vi dig og din virksomhed til at gå den teknologiske og digitale fremtid i møde.

Vi svarer bl.a. på følgende spørgsmål:

  • Hvilke nye konkurrenter påvirker markedet i fremtiden?
  • Hvordan kan vi udnytte data til vores gevinst?
  • Hvordan arbejder vi med sociale medier, så det giver mening for virksomheden?
  • Hvordan finder vi fremtidens talentfulde medarbejdere?
  • Hvordan møder vi vores fremtidige kunder i øjenhøjde?

Tilmeld dig: Tilmeld dig Vækst 2016 ved at klikke her.

Vær med, når vinderen findes

De tre kandidater til årets Innovationspris præsenterer deres ideer på vækstkonferencen d. 16. september i Randers.

Vinderen vælges af et dommerpanel bestående af direktør Lars Visbech Sørensen, Agro Business Park, direktør Allan Pedersen, Dansk AgroIndustri og projektchef Mogens Nielsen, Yara.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.

Faktaboks

Derfor kandidat

  • Robotti tager et skridt videre og kombinerer den selvkørende maskine med evnen til at håndtere store datamængder. Måske fremtidens markmaskine ?

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.