Glemte, gamle afgrøder hitter som efterafgrøder
I år ser vi en tendens mod, at nogle af de rigtig gamle afgrøder, som man dyrkede i Danmark i 50erne og tidligere, nu er begyndt at komme tilbage som efterafgrøder, fortæller Jacob Winther Nymand fra shop FRDK, der sælger frø til efterafgrøder, vildtblandinger m.m. til deres medlemmer.

”Foder-esparsette er en af dem. Den er en N-fixerende plante, der tidligere blev brugt som afgræsningsafgrøde til køer. Når den først får fat, er den god til at dække over alt andet. Esparsette er forholdsvis hurtig i gang, men kræver lidt varme”, fortæller han.

Den er god til bier, da blomsterne er meget rige på nektar. Rodnettet består af en dybtgående pælerod og kraftige, vidt udbredte siderødder.

 

Bukkehorn

En anden N-fikserende plante der også tidligere blev brugt i landbruget, og nu begynder at vinde mere frem, er almindelig bukkehorn.

”Bukkehorn blev også tidligere brugt i græsblandinger, især hvor man lavede hø, da køer og heste gerne ville spise tørret bukkehorn. Det er faktisk en krydderurt, og den har en helt speciel duft. Frøene er en grundingrediens i karry. Den har været lidt glemt, men nogle af vore medlemmer læste om den på nettet og begyndte at efterspørge den hos os. Så vi har skaffet den hjem, og sælger den nu i shopFRDK. Det er en spinkel plante, der har et kraftigt rodnet med en dybtgående pælerod og flere trævlede siderødder”, siger han.

Også arter som pimpernelle, solsikke, linser, sudangræs og småfrøede ærtetyper har en stigende efterspørgsel i shopFRDK.

Det sælger vi mest af

Med de store krav til efterafgrødearealet fra i år, kunne man godt tvivle på, om der ville blive ret meget plads til de spændende frivillige blandinger, som FRDK har specialiseret sig i. Og det var FRDK da også lidt nervøse for, indrømmer Jacob Nymand.

”Der er ingen tvivl om, at det vi volumenmæssigt sælger allermest af i år, er MFO-blandingerne med Olieræddike + Honningurt i en 90-10 løsning. Men der er stadig en del landmænd, der prioriterer at skabe plads til de frivillige blandinger med N-fikserende arter. F.eks. TerraGold og CarbonFarm blandingerne. Nogle skærer lige frem i N-kvoten for at få plads til de frivillige efterafgrøder, især dem der praktiserer Conservation Agriculture, da de er sikre på, at det lønner sig”, siger Jacob Nymand.

Sammensætter deres egen blanding

Han fortæller også, at der er en stigende tendens til, at flere og flere landmænd gerne vil sammensætte deres egen blanding, og derfor køber mange forskellige enkeltfrø i stedet for færdige blandinger.

”Landmænd bliver mere og mere globalt orienteret. Indenfor efterafgrøder er de ofte inspireret af Frankrig og USA”, siger Jacob Nymand.

Hvis man ønsker at handle i shopFRDK skal man skynde sig. Den holder kun åbent her i foråret, og lukker 7. juni. Det er kun medlemmer, der kan handle i shoppen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.