Grønt lys for bælgplanter i efterafgrøder: Keep it simple, Mogens Jensen

Bælgplanter, der fikserer kvælstof fra luften, har været en essentiel del af frivillige efterafgrødeblandinger i en årrække. Alle der har arbejdet med bælgplanterne, har kunnet se, hvor vigtige de er for størrelsen af efterafgrødens biomasse.

Især i de vækstsæsoner, hvor afgrøden har spist op, og der ikke har været så meget kvælstof tilbage i jorden, har bælgplanterne gjort en kæmpestor forskel.

Tydeligt sidste efterår

Sidste efterår var et godt eksempel - her var der bl.a. syn for sagen i Sagros Efterafgrødekonkurrence, som vi følger tæt i Magasinet MARK.

Konkurrencen ligger på en JB1 jord, hvor der forinden var høstet meget høje udbytter. Det var meget tydeligt, at efterafgrødeblandingerne med bælgplanter stod meget flotte og kraftige, mens blandinger uden bælgplanter nærmest ikke blev til noget.

Udover en større biomasse har bælgplanter i efterafgrødeblandinger også mange andre gavnlige effekter - end efterafgrøder uden bælgplanter. F.eks. en bedre effekt på jordstruktur og mikroorganismer, tilførsel af mere organisk materiale, en større eftervirkning af kvælstof, øget effekt for vildtet og en meget større biodiversitet.

Forsøg viser stærk olieræddike

Desværre har det endnu ikke været tilladt at bruge bælgplanter i de pligtige-, målrettede- og MFO-efterafgrøder. Hvorfor det er sådan, har jeg haft meget svært ved at forstå.

Forskerne, der rådgiver politikerne, har tilsyneladende ment, at der var risiko for en øget N-udvaskning fra det fikserede kvælstof fra luften.

Det endda til trods for erfaringerne fra det fireårige GUDP-støttede OptiPlant projekt, der kørte for nogle år siden.

Projektet viste, at olieræddike i blanding med den N-fikserende bælgplante vikke samlede 30 kg kvælstof mere op end olieræddike alene - nemlig hele 115 kg N pr. ha i de overjordiske plantedele og ca. halvdelen i rødderne. Jorden var JB 4 og 6. Til sammenligning viste målingerne i projektet, at rug kun samlede knap 20 kg N pr. ha op i de overjordiske dele.

Forskerne kommet til fornuft

Derfor er det mere end glædeligt, at forskerne på Aarhus og Københavns Universitet i en ny rapport for første gang sidestiller effekten af efterafgrøder uden N-fikserende bælgplanter med efterafgrøder med N-fikserende bælgplanter - i forhold til at reducere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

I rapporten vurderes begge efterafgrødeblandinger at have en årlig kvælstofeffekt på 12-45 kg kvælstof pr. hektar.

Man kan sige, at forskerne endelig er kommet til fornuft.

De har dog knyttet en række krav til dyrkning af efterafgrøder med N-fikserende bælgplanter, hvis de skal sidestilles med efterafgrøder uden bælgplanter. Nemlig følgende:

• at man kun bruger vinterfaste bælgplantearter
• at man indregner en eftervirkning på 50 kg kvælstof pr. ha
• at bælgplanter maks. udgør 25 pct. af blandingen (beregnes på baggrund af antal frø og ikke kilo frø)
• at de følges af vårsæd
• og at de dyrkes med optimal management, hvilket betyder destruktion senest muligt om efteråret på lerjord og i foråret på sandjord.

Stor glæde - men Hvor er vintervikke

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om disse krav er rimelige. Kun nævne, at jeg mangler vintervikke på listen over forskernes vinterfaste bælgplantearter - som i rapporten er følgende: alsikekløver, esparsette, hvidkløver, kællingetand, lucerne, rødkløver, gul rundbælg og hvid/gul stenkløver.

Det overrasker mig i den grad, at vintervikke ikke er med, da vikke er en af de mest velafprøvede bælgplanter i forsøg - og har som nævnt i OptiPlant projektet vist sig at være en meget effektiv opsamler af kvælstof.

Det skal dog ikke ødelægge min glæde over forskernes kovending i forhold til bælgplanter i efterafgrøderne. Nu har vi kun tilbage at vente på, at Fødevareministeren ændrer på reglerne, så bælgplanter bliver tilladte i efterafgrødeblandinger. Undskyldningerne må være væk - det kan kun gå for langsomt.

Jeg vil dog gerne opfordre til, at et kommende regelsæt bliver forsimpelt så meget som muligt. For det kan alt for hurtigt blive ret så kompliceret at implementere og administrere alle ovenstående krav i et regelsæt.

Det nemmeste ville være at tillade alle bælgplanter i efterafgrøder - uanset art.

Keep it simple, Mogens Jensen.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.