Han har de største løg

Claus Hunsballe har landets største løg. De flotteste tilhører Hardy Hansen og Henrik Petersen.

I anledning af at løgavlernes årlige løgkonkurrence fyldte 10 år, blev der afholdt en konkurrencen om, hvem der kunne levere årets største løg.

Vinderen blev Claus Hunsballe, Hunsballe Grønt, med et løg på 783 gram, der bare var to gram tungere end Karsten Andersens løg på andenpladsen.

Desuden fortsatte kåringen af sæsonens flotteste løg for fjerde år i træk. Ikke mindre end 13 prøver – otte gule og fem røde - skulle bedømmes af deltagerne på årsmødet, som vurderer skalfarve, skalkvalitet, hårdhed og helhedsindtryk.

Konkurrencen sætter fokus på, at kvalitet er en vigtig parameter, specielt hvis man vil eksportere sine løg.

Vinderen af konkurrencen for de gule løg blev Hardy Hansen med et lille forspring til Jens Kristian Kjeldahl på andenpladsen. Vinderen af de røde løg blev Henrik Petersen og med Claus B. Jacobsen på anden pladsen.


 

 

Faktaboks

Kvalitetskonkurrencen er sponseret af Northern Greens, Grimme Skandinavien, SeedCom og Hazera.

Præmien for det største løg var et stort chokoladeløg sponseret af SeedCom.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.