Arkivfoto. Billedet er ikke fra Henrik Hindbos bedrift.»Vi har fået helt ekstraordinært meget vand. Jeg har ingen marker, der skal sås helt om, men jeg har en hvedemark på 15 hektar, hvor halvdelen skal sås om. Derudover vil jeg iså vårbyg på ca. 10 hektar«, fortæller Henrik Hindbo fra Skjern med en markplan på 290 hektar.
Dermed ender han med at så vårbyg på 17 hektar ud af 100 hektar vinterhvede.
Vinterhveden er sået på lidt lave marker, hvor alternativet til vinterhvede er sent sået vårbyg. Derfor accepterer han en forholdsvis tynd plantebestand på vinterhveden, inden har tyer til omsåning.
Henrik Hindbo regner ikke med at så om på de 34 hektar med vinterbyg. På én af markerne står vinterbyggen dog dårligt, da han ikke har kunnet sprøjte med mangan.
Vinterrapsen står ringe. På 10 ud af 20 hektar så ringe, at han sår om. På den resterende del af arealet er han spændt på, om de spinkle rapsplanter retter sig. Vinterrapsen er sået på lidt lave arealer, hvor det tilmed ikke lod sig gøre at bekæmpe ukrudt med hverken Kerb eller Belkar.
Frøgræs af almindelig rajgræs står godt.
I Landmandspanelet i det nye nummer af fagmagasinet MARK fortæller fire landmænd, hvor meget de skal så om efter de helt usædvanlige våde forhold i vinterhalvåret. Læs alle fire svar i det nye nummer af MARK, der udkommer 6. april.
Henrik Hindbo, Skjern. 290 hektar, 1.000 slagtekalve og kyllinger.
Relaterede artikler
Kommentarer