Landmand styrer kemilageret: Jeg justerer sprøjteplanen hver anden uge

Fagmagasinet MARK har i denne måned spurgt fire deltagere i Landmandspanelet, hvordan de håndterer deres kemilager. Her er det Andreas Krogh, fra Stubbekøbing.

Hvordan holder du styr på kemilageret?

 

Andreas Krogh, Stubbekøbing, driver et planteavlsbrug på 720 hektar:

"I løbet af vækstsæsonen justerer vi sprøjteplanen hver anden uge, så vi løbende kan optimere ud fra, hvad vi har på lager - og så vi sikrer, at alle midler bliver brugt inden udløbsdato.

Når vi skal udføre en opgave i marken, sætter vi den kemi frem, som vi skal bruge til at løse en given opgave. Det minimerer risikoen for fejl, da man ser dunkene to gange. 

Vi deler lageret op, så vi har de midler, som skal bruges i sukkerroerne stående på én hylde. Derudover har svampemidler, ukrudtsmidler og insektmidler hver sin hylde på lageret.  

Vi handler normalt kemi én gang årligt, hvor vi køber 90 pct. af den kemi, vi skal bruge i den kommende sæson. Det sker normalt i efteråret eller om vinteren. Det giver ganske vist noget usikkerhed, da vi ikke ved, hvor store arealer vi skal have med spinat og de øvrige specialafgrøder."

I år er det yderligere kompliceret af, at der er nogle midler, som kan være svære at skaffe og, at der er usikkerhed om priserne."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.