Leg på naturplejearealer kan bremse landbrugsstøtte

Hvis der er mere rekreativ brug af græsarealer end landbrugsdrift, kan man miste landbrugsstøtten. Adgang til arealerne er dog ikke automatisk grund til træk i støtten.

Trampestier, klaplåger og færiste på et græsareal er ikke en hindring for at landmænd kan få grundbetaling, den tidligere enkeltbetaling.

Det meddeler NaturErhvervstyrelsen her til eftermiddag.

Samtidig understreget styrelsen, at der også vil være tilfælde, hvor et græsareal i forbindelse med offentlig adgang bliver anvendt til rekreative aktiviteter i så stort et omfang, at arealet ikke er berettiget til arealstøtte.

»Er der eksempelvis bålpladser, skraldespande, legepladser eller mountainbikebaner på arealet, er der grund til at spørge sig selv, om området primært er et landbrugsareal eller rekreativt område,« forklarer enhedschef i NaturErhvervstyrelsen Lotte Dige Toft.

Enhedschefen præciserer, at så længe, det er tydeligt, at hovedformålet er landbrugsaktivitet og ikke rekreativ brug af arealet er der ingen hindringer for, at arealet er berettiget til landbrugsstøtte

NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet en guide til, hvornår et landbrugsareal kan få landbrugsstøtte, selvom det også bliver brugt til rekreative aktiviteter, som er offenliggjort idag.

Link: Læs vejledningen fra NaturErhvervstyrelsen.

 

Emneord landbrugsstøtte

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.