Lammeproducent Frank Hansen står til at skulle betale landbrugsstøtte tilbage med tilbagevirkende kraft, fordi NaturErhverv pludselig vurderede, at et stykke jord var rekreativt og ikke længere landbrugsjord.
»Det værste er måske ikke kravet om, at jeg skal betale pengene tilbage - selv om det også er slemt. Det værste er, at man føler sig retsløs. Jeg har intet gjort, men behandles som en forbryder,« siger Frank Hansen.
Sagen, som omtales nærmere i LandbrugsAvisen, som udkom fredag, startede i 2014, men har betydning for mange års støtte. Frank Hansen har arbejdet med får stort set hele sit liv. Siden 2002 har hans dyr afgræsset et område ved Vestskoven ved København for Naturstyrelsen. I forpagtningskontrakten med Naturstyrelsen, som er en afdeling under Miljøministeriet, står, at der er tale om landbrugsjord. År efter år har Frank Hansen søgt - og fået - støtte ud fra denne status.
Lige ind til starten af 2014. En kontrollant fra NaturErhvervstyrelsen, som administrerer EUs landbrugsstøtteordninger, vurderede, at der er tale om et rekreativt område, som altså ikke længere er støtteberettiget. Kravet, han er mødt med, er tilbagebetaling af støtte for de sidste fem år samt en bøde på 84.000 kroner. I alt et betalingskrav, der kan nærme sig en million kroner. Den endelige afgørelse om tilbagebetalingskravet er endnu ikke gjort op. Men foreløbig er hans forventede støtte for 2014 på 330.000 kroner ikke udbetalt.
Forstår det ikke
Frank Hansen forstår ikke, at jorden ikke skulle være landbrugsjord:
»Vi fravænner 18 lam pr. hektar i Vestskoven. Det gør vi også de steder, hvor der dyrkes afgrøder. For mig er der altså tale om landbrugsjord,« konstaterer han. I alt har Frank Hansen søgt støtte til 75 hektar. Stykket i Vestskoven udgør mere end 20 procent af det samlede areal. Derfor skal han betale hele sin støtte tilbage.
»Jeg føler mig retsløs, og det er noget, der fylder meget. Det er svært at koncentrere sig om dagligdagen,« siger han.
Endnu en fåreavler væk?
Han siger, at sagen kan betyde, at han må holde op som fåreavler.
»Så forsvinder de 1.750 lam om året, jeg producerer til det danske marked. Og importen af lam stiger yderligere. Den er nu på 85 procent af forbruget,« siger han. Han understreger, at han altid har haft et godt samarbejde med Naturstyrelsen.
»De er professionelle, og de vil gerne have får til at afgræsse deres arealer. Men når man løber en risiko for at få taget hele sin landbrugsstøtte, kan det jo ikke lade sig gøre. Jeg kan ikke lave en ny aftale med Naturstyrelsen om at græsse et areal og selv søge støtten hjem. Det er der alt for stor risiko ved,« siger han.
Naturstyrelsen efterlyser klare regler
I Naturstyrelsen er man ked af, at Frank Hansen er havnet i nuværende situation.
»Vores forpagtere udfører et meget vigtigt stykke arbejde. Vi har et rigtigt godt samarbejde med dem,« siger kontorchef i afdelingen for Arealdrift.
Han efterlyser klare retningslinjer fra NaturErhvervstyrelsen, så Naturstyrelsen og dens forpagtere kan forudse, om et givent areal er støtteberettiget eller ikke - for eksempel hvis en kontrollant bedømmer det som så rekreativt, at der ikke kan hæves støtte til det.
»Der skulle gerne være styr på det, inden den nye ansøgningsrunde går i gang til foråret,« siger Mads Jensen.
I en tilsvarende sag med en landmand, der gennem flere år lejede jord af Odense Kommune til kødkvæg, ligger landmandens klage fortsat og venter på endelig afgørelse i Fødevareministeriets klagecenter. Tretten hektar af de ialt 28, han forpagtede af kommunen, blev bedømt »rekreative« af NaturErhvervstyrelsen, så han bl.a. skal betale mindst 200.000 kroner tilbage og ikke kan søge støtte i 2014, 2015 og 2016.
