Markmand havde fuld drøn på under sidste høst

Som fastansat markmand har 22-årige Anton Berg Hedemann en masse ansvar og nok at se til. I slutningen af august kunne han puste ud efter en hård afslutning på høsten.

Selvom man er ung, betyder det ikke, at man ikke kan klare en masse opgaver og ansvar i marken.

De sidste tre år har Anton Berg Hedemann på 22 år været markmand hos far og søn, Hans og Jesper Christoffersen, der har I/S Skovgaard med 450 hektar jord og cirka 400 malkekøer på Østfyn.

"Det er sjovt og udfordrende en gang i mellem. Det er et stort ansvar at stå med. De fleste af mine kammerater er i samme situation, så på den måde er det ikke så anderledes. Det er rart at kunne sparre sammen med dem og give hinanden inputs", siger Anton Berg Hedemann, der også er uddannet produktionsleder.

været heldige med høsten

Da de var færdige med årets høst i slutningen af august, hjalp han naboen Højlundsgaard Maskinstation med at høste 30 hektar hvede. 

"Det gik heldigt, og der blev ryddet op, når vi kom med to mejetærskere på én gang", fortæller Anton Berg Hermansen, der var ene pilot i en New Holland 9080 fra 2007, der har rundet 6.100 hektar.

Afslutningen på høsten hos I/S Skovgaard blev fejret med æbleskiver.

"Høsten er gået rigtig godt og nemt. På trods af ustadigt vejr, har vi været meget heldige med at kunne høste, når vi ville, og regnen har ikke været generende. Det meste er høstet tørt, og halmen er også kommet nogenlunde tørt ind", fortæller Anton Berg Hedemann.

Da de endelig blev færdige, kunne han puste ud og se tilbage på tilfredse udbytter.

"Den sidste uge med høst var med fuld knald på med 15-16 arbejdstimer om dagen. Jeg var selvfølgelig træt, da jeg kom hjem, men den ene dag tager den anden. Vi kunne se en ende på høsten, så der kom fart på. Lige så rart det er at komme i gang, lige så rart er det at blive færdig", lyder det.

I næste uge starter  majshøsten, alt efter vejret.

Tak for i år!

Konkurrencen ’Skyd Høsten med Gjensidige’ er nu slut, og vinderne vil blive offentliggjort i LandbrugsAvisen og på Landbrugsavisen.dk i uge 38.

Igen i år har engagementet været stort, og LandbrugsAvisen vil gerne takke for alle indsendelserne fra hele landet.

Det har været uvurderligt at følge med i alle de forskellige høsthistorier, og vi glæder os meget til næste år.

PÅ GENSYN I 2020!

https://landbrugsavisen.dk/files/styles/article_scaled/public/skydhoesten2017_lang_logo17.png?itok=BgLROvGo

Emneord Skyd Høsten 2019

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.