Video: Se billeder fra Skyd Høsten uge 36 samt ugens vinder

Høsten er ved at være slut og selvom flere landmænd forsat kæmper for at få det sidste i hus, er der overskud til at sende billeder og gode historier. 

Selvom høsten synger på sidste vers, har landbrugavisen.dk igen i den forgangne uge modtaget mange gode billeder og historier fra høsten rundt om i landet. 

Gammelt foto inspirerede til nyt

Fundet af et 50 år gammelt foto fra 1969 fik Karen Jensen til at sende sin mand og hendes søn ud i marken for at tage et lignende foto.

På billedet står Karen Jensens mand, Niels Peter Jensen, på cirka 18 år sammen med sin far. I baggrunden er det gårdens bugseret Dronningborg D600. De er netop i gang med at høste.

"Det gamle billede fandt vi helt tilfældigt. Det var min søns kammerat, der havde det liggende, fordi hans bedstefar havde taget billedet, og så tænkte vi, det ville være sjovt at tage et lignende billede i år", fortæller Karen Jensen.

Våd og stresset høst

I Thisted er Mads Bjerregaard en lettet mand. Den sidste høst er netop kommet i hus, og han kan nu koncentrere sig om efterårsarbejdet. Høsten har ellers ikke været nem i år for Mads Bjerregaard, der som en del landmænd i nord har bøvlet med alt for våd jord.

"Vi blev færdige med de sidste 40 hektar i går, så nu kan jeg ånde lettet op. Det har været den mest stressede høst nogensinde", siger Mads Bjerregaard, der pga. den meget bløde jord kørte fast med sin mejetærsker og efterfølgende måtte have en nabo til at høsten resten af marken.

Selvom høsten nu er slut, er han forsat bekymret.

"Vi bliver måske nødt til at droppe at så vinterhvede i år, da det fortsat regner. Hvis vi ikke kan så hvede på de hektar vi har med blåler, så bliver vi nødt til at vente til foråret, hvor vi kan så vårbyg i stedet. Det vil halvere udbyttet", siger Mads Bjerregaard.

Lyn-billede er ugens vinder

Tom Sangild i Sunds besluttede at skifte sengen ud med traktoren, da han hørte metrologerne love regn. 

"Vi havde noget halm, som vi skulle være færdige med. Så i stedet for at børste tænder og gå i seng, lavede jeg mig en kop kaffe og tog ud for at hente det sidste", siger Tom Sangild.

Imens han knoklede i marken, rykkede regn og tordenvejret tættere og tættere på, og Tom Sangild kunne derfor nyde synet af de mange smukke lyn, der gang på gang oplyste marken. 

"Lyn er fascinerende, jeg synes simpelthen, det er så flot. Jeg måtte derfor lige bruge nogle minutter på at fange et billede af det. Der kom virkelig nogle smukke store lyn, som flere gange lyste hele marken op", fortæller Tom Sangild.

Tom Sangilds billede af det smukke lyn over hans traktor, er udvalgt som ugens bedste billede. Han kan derfor inviterer venner og bekendte på høstlagkage. 

  

TAK FOR I ÅR!

Konkurrencen ’Skyd Høsten med Gjensidige’ er nu slut og vinderne vil blive offentliggjort i LandbrugsAvisen og på Landbrugsavisen.dk i uge 38.

Igen i år har engagementet været stort, og LandbrugsAvisen vil gerne takke for alle indsendelserne fra hele landet.

Det har været uvurderligt at følge med i alle de forskellige høsthistorier, og vi glæder os meget til næste år.

PÅ GENSYN I 2020!

https://landbrugsavisen.dk/files/styles/article_scaled/public/skydhoesten2017_lang_logo17.png?itok=BgLROvGo

 

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle