Nu fungerer graduering - det tog kun tre timer at blive klar til 400 hektar
Frølund Agro graduerer sidste N-tildeling i al korn - og er også begyndt at graduere udsæden. Men det er lavthængende frugter som vandig, kalkning og dræn der rykker på bundlinien, mener de.

Sidste år var jeg klar til at opgive graduering. Det var vores første år, og der var ikke ret mange billeder på grund af skyer, da vi skulle bruge dem. Tilmed viste det sig, at de to satellitter skyggede for hinanden i et langt bælte på 50 meter gennem vores marker. Her var der slet ingen billeder.

Men vi er med i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt for præcisionslandbrug sammen med 19 andre landmænd, så vi fortsatte. Og i år er det så gået helt fantastisk - det spiller bare. Også selvom jeg skal tage mig sammen til at bruge et par timer ved computeren, når vi har travlt derude«.

Sådan lyder det fra Brian Rahbek, der er den unge generation på Frølund Agro og ansvarlig for bedriftens arbejde med præcisionsjordbrug.

I år fungerer teknikken og der er mange billeder.

Det tog kun tre timer med konsulenten i mandags at lave tildelings- kort til de 400 ha korn, hvor de sidste 40 kg N skal gradueres. Tirsdag blev det første bragt ud.

Sådan graduerer vi N

«Vi bruger CropSats Robin Hood-anbefaling om at tage fra de kraftige planter og give til de dårlige. Bortset fra de områder med dårlig vækst, som skyldes kompakt jord eller andet, der sænker udbyttepotentialet. Her vil CropSat også give meget kvælstof, så vi regulerer ned, så de kun får lidt eller intet kvælstof.

Vi bruger også de sidste otte års udbyttedata fra mejetærskeren til at pejle os ind på områder med dårligt udbyttepotentiale«, siger Brian og Anders Rahbek.

Når man kender sin jord er det ret hurtigt, at udpege de dårlige områder og regulere N-tildelingen, inden tildelingskortene er klar til terminalen.

Mål: ensartede marker

»Det vi gerne vil med graduering, er at fordele kvælstoffet bedre, så plantevæksten på markerne bliver så ensartet som muligt. Vi skal have de lidt dårlige områder med op. Hvis du skal avle godt i en mark, må den ikke have dårlige pletter - de trækker meget ned«, siger Anders Rahbek.

De forventer, at graduering kan minimere lejesæd og give lavere input af hjælpestoffer - og måske et lidt større udbytte.

Bedriften bruger samme mærke i redskaber (Amazone) og samme mærke i traktorer/mejetærsker (John Deere). Det gør præcisionsjordbrug mere enkelt, når terminalerne ser ens ud og kan snakke sammen.

Gradueret udsæd

»Da vi gik ind i pilotprojektet tænkte vi slet ikke i graduering af udsæd. Men det er helt oplagt. Så før såning af vintersæd, hævede vi udsædsmængden med 20 pct. på bakker og lavninger, og kørte med normal udsædsmængde på resten.

Vi graduerede ud fra kort over topografi og tekstur. Og det har givet en mere ensartet plantebestand - også selvom vi bor i et fladt område. For der er forskelle i terrænet. Til efteråret vil vi lave standardkort over alle marker, der viser bakker og lavninger, så vi let kan så efter dem hvert år«, fortæller Anders og Brian Rahbek.

Derudover har de fået taget gps-jordprøver.

Tallene varierede meget, og det var en øjenåbner. Så nu har de fået gps-spredt kalken. Næste år vil de prøve at graduere vækstregulering og eventuelt svampesprøjtning.

Faktaboks

  • Anders Rahbek driver Frølund Agro sammen med sin kone Birgit, søn Brian og ansatte Søren Vestergaard.
  • Bor ved Hammerum, Herning. Driver 470 ha med hvede, rug, byg, raps og rajgræs til frø. Alt korn fodres op.
  • JB 1-4. 85 pct. af jorden vandes med gns. 100 mm årligt. 13 vandingsmaskiner. Meget husdyrgødning.
  • Er med i præcisions-pilotprojektet, hvor sidste N-tildeling i vinter-/vårsæd gradueres. Graduerer også udsæd.
  • Producerer 27.500 Antonius grise under Tulips »Det gode gårdliv«, hvor grisene har mere plads + mere halm

Vanding gav en god 2018:

Vanding er essentiel på en rigtig sandjordsejendom. Hvor vigtigt, viste sig tydeligt i tørkeåret 2018, hvor Frølund Agro avlede rekordudbytter i hvede og fik rigtig gode dækningsbidrag.Vi havde fantastiske udbytter i hvede på over 8 ton pr. ha, hvor normalen i korn er 6,5-7,0 ton pr. ha i snit. Og udgifterne var lave pga. nem høst og ingen tørring - og afgrødepriserne gode. Så vi fik et DB1 på 7.800 kr. pr. ha og DB2 på 1.700 kr. efter ejeraflønning. Så man kan godt tjene penge på en sandjordsejendom, bare man kan vande«, siger Anders Rahbek.I år har de allerede vandet vintersæden to gange. De startede 17. april. Normalt vandes afgrøderne i snit 4 gange med 100 mm/ha. Sidste år blev det til 8 gange med 200 mm/ha.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.